Annonce:
Annonce:

Partier: Minkkommissionen skal undersøge politiets actioncard

Alle partier i Granskningsudvalget er enige om, at kommissoriet for Minkkommissionen skal udvides

Formand for Granskningsudvalget Karsten Lauritzen (V) fortæller, at der er enighed i udvalget om, at politiets actioncard skal inddrages i Minkkommissionens arbejde. (Arkivfoto) Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Formand for Granskningsudvalget Karsten Lauritzen (V) fortæller, at der er enighed i udvalget om, at politiets actioncard skal inddrages i Minkkommissionens arbejde. (Arkivfoto) Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Politik

Alle partier vil udvide Minkkommissionens kommissorium og lade kommissionen undersøge politiets actioncard i sagen om aflivning af alle mink i Danmark.

Det oplyser formanden for Granskningsudvalget i Folketinget, Karsten Lauritzen (V), til DR.

- Der er enighed blandt alle partier om at udvide kommissoriet i Minkkommissionen, der nu skal se på actioncard for at få vendt hver en sten, siger Karsten Lauritzen til mediet.

Enhedslistens medlem af udvalget, Peder Hvelplund, bekræfter oplysningen over for Ritzau.

- Vi har fået en advokatundersøgelse, som ikke gav de ønskede svar.

- Blandt andet i forhold til hvem der lavede beslutningsgrundlaget, som gjorde, at der blev udarbejdet nogle actioncards, som helt åbenlyst var urigtige og fejlbehæftede. Den oplysning skal vi have afdækket, siger han.

Granskningsudvalget er et underudvalg til Udvalget for Forretningsordenen, der formelt skal træffe beslutningen om at udvide kommissoriet.

Annonce:

Fredag i sidste uge blev der offentliggjort en advokatundersøgelse af Rigspolitiets brug af actioncard i minksagen. Undersøgelsen udtrykte kritik af Rigspolitiet i forhold til udarbejdelsen af dem.

Det fremgik af undersøgelsen, at udarbejdelsen 'ikke i sig selv har været underlagt nogen speciel eller formel beslutningsproces i politiet, hvilket må anses for at være i strid med politiets egne interne retningslinjer'.

Desuden konkluderede advokatundersøgelsen, at politiet heller ikke i en efterfølgende redegørelse eller i anden sammenhæng havde givet udtryk for, at kortene var udarbejdet og godkendt i overensstemmelse med politiets egne gældende retningslinjer.

- Samlet lægger jeg til grund, at retningslinjerne på ingen måde er fulgt, skrev advokaten bag undersøgelsen, Claus Guldager, i rapporten.

Da landets minkavlere i november sidste år blev orienteret om, at deres besætninger skulle aflives på grund af fare for coronasmitte, blev de kontaktet telefonisk af politiet, som brugte de meget omtalte actioncards til at hjælpe dem gennem samtalen.

Annonce:

Minkkommissionen, som formelt hedder Granskningskommissionen, er i øjeblikket i gang med afhøringer i sagen. Her skal statsminister Mette Frederiksen (S) 9. december afhøres som den foreløbig sidste.

Når politiets actioncard først bliver bragt ind i Minkkommissionen nu, skyldes det ifølge Peder Hvelplund, at 'der skulle afleveres hurtigt'.

- Derfor tilskar man også kommissoriet, så der var nogle områder, som blev udeladt, men som i stedet for blev lagt over i en advokatundersøgelse.

- For os er det helt centralt, at det arbejde, der foregår nu, skal afsluttes til 1. maj som aftalt. Altså inden for et år.

- Kan delen om actioncards ikke nå at blive færdig der, må der afrapporteres særskilt for den efterfølgende, siger han.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hør meget mere om Minkkommissionens i Ekstra Bladets politiske podcast 'Ingen kommentarer' herunder eller i din podcastapp.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Politiet udskrev snydebøder og bør undersøge dem
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: