Partiformand fyrer sig selv

Kristendemokraternes formand siger nu officielt stop og undskylder til partiets medlemmer

Stig Grenov er hermed afgående formand. Foto: Jens Dresling
Stig Grenov er hermed afgående formand. Foto: Jens Dresling

På Kristendemokraternes årsmøde takker Stig Grenov af som landsformand efter at være bukket under for stress i begyndelsen af valgkampen tidligere i år.

Det blev meddelt i midten af maj, at 58-årige Stig Grenov gik på orlov. Han har forlænget sin orlov helt frem til dags dato, hvor partiets landsmøde løber af stablen i Middelfart over weekenden.

Siden Stig Grenov med kort varsel gik på orlov, har Isabella Arendt overtaget alle Stig Grenovs formandspligter. Hun har stået i spidsen siden da og er eneste kandidat til formandsposten, når den nye landsformand formelt skal vælges på årsmødet.

- Man siger at man kender en god leder på, om han er i stand til at fyre en medarbejder.

- Jeg må være en usædvanlig god leder, jeg har været i stand til at fyre mig selv, siger afgående landsformand for Kristendemokraternes, Stig Grenov, på partiets årsmøde.

Han siger, at han følte, at han ikke kunne gøre noget rigtigt i starten af valgkampen.

- Det sværeste er, når man har fornemmelse af, ikke at kunne sætte en fod rigtigt.

- At være bambi på glatis i en valgkamp. Som mine elever ville sige det: det er nederen.

- Det var ikke fair over for jer, der har kæmpet og slidt for partiet op mod valget, siger Stig Grenov fra talestolen på Hotel Comwell.

Under Stig Grenov har partiet fastholdt en position i dansk politik på trods af, at det ikke var i Folketinget. Det er blevet til pladser i kommunalbestyrelser.

Det var dog også en skuffet Stig Grenov, der takkede af:

- Jeg ville så gerne have set Kristendemokraterne i Folketinget. Men når jeg ser udviklingen siden 2008, så er ikke så ringe endda, siger Stig Grenov.

Kristendemokraterne har ikke været i Folketinget siden 2005 og fik ved flere valg under en procent af stemmerne. Ved det seneste valg i juni fik partiet dog 1,7 procent af stemmerne.

Stig Grenov stopper som landsformand efter syv år på posten. Det var i begyndelsen af sidste valgkamp, at sygemeldte sig, og ved valgkampens ende meldte han ud, at han ville stoppe officielt som landsformand ved landsmødet.

- Jeg kan bare mærke, at min tid har været. Og partiet og jeg har behov for, at nye kræfter bærer faklen videre, sagde han dengang.

Kristendemokraterne sidder ikke i Folketinget. De fik 1,7 procent af stemmerne og nåede derfor ikke over spærregrænsen.

60 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere