Partygate-rapport: Voldsom druk og slåskamp

En fest under coronanedlukning i de britiske regeringskontorer bød på fuldskab og slåskamp, siger rapport

Boris Johnsons fremtid som premierminister er i fare, efter han er endt i et voldsomt stormvejr i forbindelse med fester på Downing Street.

Boris Johnson kom i massiv modvind efter fest-skandalerne.
Følg Politik

En længe ventet rapport om fester i regeringskontorer under Storbritanniens coronanedlukning er onsdag blevet offentliggjort.

I rapporten, der er udarbejdet af embedskvinden Sue Gray, lyder det, at offentligheden formentlig vil blive 'voldsomt skuffet' over en række brud på coronaretningslinjerne, som fandt sted på regeringsniveau.

- De begivenheder, jeg har undersøgt, havde deltagelse af ledere fra regeringen. Mange af begivenhederne skulle ikke have været tilladt, skriver Sue Gray i den såkaldte partygate-rapport.

- Det øverste lederskab - både politisk og på embedsmandsniveau - skal påtage sig ansvaret for denne kultur, lyder det i rapporten.

Festerne, der blandt andet fandt sted ved Boris Johnsons kontor i Downing Street, har lagt hårdt pres på den britiske premierminister.

Han ventes at tale i det britiske parlament senere onsdag.

En af de fester, der er blevet undersøgt, fandt sted 18. juni.

- Der var et voldsomt alkoholindtag hos visse personer. Én fik det dårligt, og to andre var indblandet i en mindre slåskamp, skriver Sue Gray.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den 4. november 2020 forgreb Danmarks regering sig på demokratiet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind