Pind fik også dobbeltløn

Tjente mere end statsministeren takket været sit kommunale job

Søren Pind fik også dobbeltløn, da han stoppede som borgmester. Foto: PR/Venstre
Søren Pind fik også dobbeltløn, da han stoppede som borgmester. Foto: PR/Venstre

Carl Holsts gyldne og kritiserede dobbeltløn er ikke enestående. Heller ikke noget nyt.

Slet ikke.

En række andre politikere har modtaget tilsvarende eftervederlag, når de er stoppet som borgmestre eller regions- eller amtsrådsformænd – samtidig med, at de er gået over i et nyt fuldtidsjob som politikere på Christiansborg.

Ekstra Bladet bringer i dag en oversigt over andre politikere, der også har fået dobbeltløn efter de gik fra et folkevalgt job til et andet.

En af dem er Søren Pind.

Dyrere end Fogh
Den tidligere bygge- og teknikborgmester i København har altid haft talent for at score offentlige løn- og vederlagskroner. Søren Pind var således med 1,36 mio. kroner bedre lønnet end daværende statsminister Anders Fogh, da han i 2005 blev valgt ind i Folketinget, fordi Pind både indkasserede sin folketingshyre og borgmesterløn plus flere ben fra diverse bestyrelser.

Det fortsatte i 2007, hvor Pind stoppede som borgmester, men fik et fuldt års eftervederlag til udbetaling og dermed dobbeltløn.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Søren Pind til, at han fik 663.648 kroner udbetalt i ’Holst-bonus’ som følge af hans skalatrin på statens lønoversigt. Men justitsministeriets presseafdeling meddeler, at Søren Pind ’af princip aldrig kommenterer sin privatøkonomi.’

Inden i Hækkerup, der er tidligere S-minister, bor der en lille begærlig Nick, som gerne modtager dobbeltløn. Foto: PR/Socialdemokraterne
Inden i Hækkerup, der er tidligere S-minister, bor der en lille begærlig Nick, som gerne modtager dobbeltløn. Foto: PR/Socialdemokraterne
 

Køb Ekstra Bladet onsdag eller få hele historien om de mange politikere med dobbeltløn på ekstrabladet.dk/ekstra.

Her får du også forklaringen på, hvorfor Nick Hækkerup siger, at der indeni ham bor 'en lille begærlig Nick'. Se beløbet, der tilfredsstillede den tidligere S-minister begær i Ekstra Bladet eller på ekstrabladet.dk/ekstra.

Holst er ikke alene. Flere andre før forsvarsministeren har fået dobbeltløn. Foto: René Schütze Politik Holst i fint selskab - se hvem der også fik dobbeltløn

139 kommentarer
Vis kommentarer