Pind: Vi giver ikke frit lejde for illegale

Selv om grupper af mennesker bevæger sig rundt i Danmark uden at søge asyl, er der ikke frit lejde, mener Pind

Der er ikke ulovlige tilstande i Danmark eller frit lejde.

Sådan lyder det fra justitsminister Søren Pind (V), selvom danskerne nu i flere dage har kunne se grupper af mennesker bevæge sig frit rundt på de danske motorveje i et forsøg på at komme til Sverige.

- Det er som om, at folk har en forventning om, at hvis man opholder sig illegalt i Danmark, så kan man bare sætte dem i fængsel. Sådan er reglerne altså ikke. Man kan tilbageholde dem i tre gange 24 timer.

- Dernæst, hvis der ikke er en udvisningsmulighed, så er det sådan, at så kan man ikke bare sætte folk i fængsel. Det er en retsstat, vi er i, siger Søren Pind.

Ifølge justitsministeren lever myndighederne både op til de internationale regler og til de danske regler, som det er nu.

28 kommentarer
Vis kommentarer