Politi sparker og hopper på vælgere

Brandmænd forsvarer civile under de voldsomme sammenstød i Katalonien. Flere videoer viser begivenhedernes alvor. ADVARSEL: Billederne kan virke stødende

Politiet finder sig ikke i det mindste fra demonstranterne - det får særligt én i den grad at føle her. (Video: Elizabeth Castro)

Afstemningen om uafhængighed for Katalonien har udviklet sig til en voldsom affære i Spaniens nordøstlige hjørne.

De sociale medier flyder simpelthen over med voldsomme videoer, hvor den fra Madrid udsendte politistyrke håndterer lokalbefolkningen yderst hårdhændet.

Over artiklen ses således en video fra valgstedet på Ramon Llull-skolen i Barcelona, hvor politifolk sparker og hopper på katalanere, der forsøger at stille sig i vejen for deres indtrængen på valgstedet. Videoen er den nok mest voldsomme, redaktionen er stødt på. Den er lagt online af forfatter Elizabeth Casto.

Andre videoer viser affyringerne af gummikugle, som beskrevet i denne artikel fra tidligere på dagen.

(Video: AP/Jordi Graupera)

Tallet for antal sårede i forbindelse med sammenstødene er oppe på 49. Heraf 38 civile og 11 politifolk, lyder det fra nyhedsbureauerne.

I en anden video af urolighederne kan man se, at lokale brandfolk lægger sig imellem vælgerne og politistyrken. Videoen er lagt online af Fuad Alakbarov, som kalder sig debattør og menneskerettighedsaktivist.

Politiet har beslaglagt stemmeurner og lukket valgsteder mange steder, fordi centralregeringen anser afstemningen som værende imod den spanske forfatning.

Det har ført til sammenstødene mellem vælgere og politi.

Videoen herunder er lagt online på Twitter af nyhedsjournalisten Clara Vera. Den viser politiet, som beslaglægger stemmeurner.

Og denne video fra Financial Times-journaslisten Michael Stothard viser, hvordan et ældre ægtepar bliver slebt væk ganske korporligt.

Ekstra Bladet har talt med Pelle Dragsted (EL), der er i Katalonien for at følge valghandlingen.

- Folk er i chok og ulykkelige og græder. Folk føler, de får frataget en demokratisk ret til at ytre sig, forklarer han om reaktionerne hos de lokale, han har talt med.

Catalonerne føler sig trådt på over, at den spanske regering ikke tillader en afstemning om uafhængighed. Foto: AP Politik - 30. sep. 2017 - kl. 11:43 Forstå det spanske kaos: Tusindvis af politifolk indsat og præsident trues med anholdelse

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen