Politiker lagt for had: Sigter mod teenager i valgvideo

'Conservative businessman' Brian Kemps jagt på guvernørposten i staten Georgia er endt i et stormvejr, efter han i en kampagnevideo angiveligt truer en ung mand med interesse i datteren

Skydevåben er som sådan ikke noget sjældent syn i republikanske valgkampagner. Alligevel er en af partiets kandidater havnet i et verbalt stormvejr, efter han anvendte rekvisitten i den video, der skulle have hjulpet ham i jagten på guvernørposten.

Sandsynligheden for, at han vinder posten, er mildest talt tvivlsom nu.

Amerikanerne er nemlig forargede over, at Kemp i videoen retter sit haglgevær mod en ung mand, der skal forestille at være interesseret i den nuværende statssekretærs datter.

- Jeg er Brian Kemp, det her er Jake, en ung mand interesseret i en af mine døtre, siger kandidaten i videoen, inden han beordrer teenageren til at opremse sit valgprogram - herunder en opfordring til at respektere retten til at bære våben.

Kemp selv lader sig imidlertid ikke påvirke af den negative respons.

'Jeg er konservativ. Kom videre!', skriver han i et tweet.

Retten til at bære våben blev et stort emne i valgdebatten, da viceguvernør i Georgia Casey Cagle i februar tweetede, at han ville straffe Delta Airlines for selskabets beslutning om at sløjfe en rabataftale for medlemmer af den magtfulde våbenorganisation NRA.

NRA har efterfølgende vedtaget at støtte Cagle i valgkampen, og samtidig er flere kandidater begyndt at advokere for retten til at eje og bære våben.

20 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere