Politikere glemmer valgstrips: - De burde tage et ansvar

Miljøorganisationen mener, at de glemte strips er et billede på vores overforbrug af plastik

Ved Holte Station nord for København har politikerne fået pillet deres valgplakater ned, men flere har glemt deres plastikstrips. Det store fokus på klimaet og plastik-forurening holdt åbenbart kun til valgdagen. Foto: Casper Hjorth
Ved Holte Station nord for København har politikerne fået pillet deres valgplakater ned, men flere har glemt deres plastikstrips. Det store fokus på klimaet og plastik-forurening holdt åbenbart kun til valgdagen. Foto: Casper Hjorth

Fredag var deadline for at få fjernet valgplakaterne, men selvom plakaterne er væk, så glemmer flere politikere at fjerne de strips, der holder plakaterne op - som du blandt andet kan se nedenfor.

Foto: Casper Hjorth
Foto: Casper Hjorth

Det mener den danske miljøorganisation NOAH er temmelig dobbeltmoralsk, når politikerne har brugt så meget af valgkampen på at snakke om klima.

- Når de beder os allesammen om at leve mere miljøbevidst, så bør de tage de første skridt og tage et ansvar. Det synes vi ikke er for meget forlangt, fortæller Nanna Clifforth fra NOAH.

- Strips er ligeså meget en del af valgplakaten som resten, så det synes vi, at man sagtens kan forvente, at de også fjerner.

Svarer til skrald på gaden
Miljøorganisationen mener, at de glemte plastikstrips er et godt billede på, at vi bruger alt for meget plastik

- At glemme de her strips svarer til, at man smider med skrald på gaden, fortæller Nanna Clifforth.

Men de hænger jo bare i en lygtepæl. Så de kommer overhovedet ikke i kontakt med naturen?

- Nej, men de bliver nok ikke ved med at hænge på lygtepælene. På et tidspunkt falder de ned og ender i naturen. Men det helt store problem ligger i, at de er blevet produceret til at starte med. Det er generelt et billede på, at vi har et alt for stort plastikforbrug i Danmark.

Af gode grunde kan Ekstra Bladet ikke snakke med dem, der har glemt de strips, der fremgår af billederne i artiklen - da plakaten ganske rigtigt var fjernet.

Derfor hører vi meget gerne fra jer læsere, hvis i ser, at strips ikke er blevet fjernet sammen med valgplakaten. Vi hører også gerne, hvilket parti eller politiker, der hængte der. Du kan kontakte os her.

185 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere