Politikere til modangreb på DF: - Grænsekontrol er ikke løsningen

Christiansborg-politikerne er gået til tasterne på Twitter, efter hundredevis af flygtninge i går ankom til færgebyen Rødby. Flere er også uenige med Dansk Folkepartis formand Kristians Thulesen Dahl, som har foreslået indførelsen af grænsekontrol

Her ses flygtninge ankomme til Rødby. Dansk Folkepartis forslag om grænsekontrol er ikke løsningen, mener flere politikere. (Foto: Per Rasmussen)

Mens Dansk Folkeparti mener, at der skal indføres grænsekontrol med det samme set i lyset af de hundredevis af flygtninge, der i går ankom til færgebyen Rødby, så er flere af de venstreorienterede partier bestemt ikke enige med formand Kristian Thulesen Dahls forslag på Facebook.

Nu må regeringen træde i karakter! Schengen-samarbejdet ER brudt sammen. Med den frie bevægelighed får de migranter, der...

Posted by Kristian Thulesen Dahl on 6. september 2015

Flere af Christiansborg-kollegerne giver således modsvar på Twitter, hvor de giver udtryk for, at en grænsekontrol ikke er løsningen.

Eksempelvis partiformand Morten Østergaard fra Det Radikale Venstre.

Cirka 250 flygtninge ankom i går til Rødby med færgen fra Tyskland. (Foto: Per Rasmussen) Samfund - 7. sep. 2015 - kl. 05:40 Nu har politiet styr på flygtningene

Alternativets partiformand Uffe Elbæk mener ligesom Karsten Hønge (SF) heller ikke, at løsningen er grænsekontrol.

Retsordfører fra Enhedslisten, Pernille Skipper, var ligesom Sofie Carsten Nielsen (R) ude at byde flygtningene velkomne, da nyheden om deres ankomst til Rødby kom ud.

Til Ekstra Bladet, siger Pernille Skipper, at der 'jo ikke er noget nyt' i forslaget fra Dansk Folkeparti.

- Jeg er enig i, at der er behov for mere og bedre grænsekontrol for at stoppe grænseoverskridende kriminalitet, fx våbensmugling og menneskehandel, men ikke for at holde flygtninge ude.

- For det første vil det ikke virke, for det andet er der ikke tale om kriminelle, men mennesker på flugt fra krig, ødelæggelser og islamisk stats tyranni. Dem skal vi beskytte, og så skal vi bruge kræfterne og grænsekontrollen på de kriminelle, siger hun.

Anders Ladekarl, der er formand for Dansk Røde Kors, er ligeledes af den holdning, at flygtningene skal tages i mod med åbne arme.

Se også: Røde Kors er klar til at modtage flere hundrede flygtninge

Integrationsminister Inger Støjberg (V) siger til TV2, at dem, der ikke kan få asyl i Danmark hurtigt skal sendes tilbage.

- Hvis nogen ikke kan opnå asyl i Danmark, så skal de hurtigt sendes retur til det land, de hører til. Det er dem, der kommer hertil som migranter, men som ikke er forfulgte. Det er noget af det, der er med til at bremse strømmen til Danmark, siger Inger Støjberg.

I forhold til Dansk Folkepartis forslag om grænsekontrol, vurderer hun at det er svært at indføre grundet schengen-samarbejdet.

- Lige nu og her i aften har vi et meget konkret problem i Rødby og måske andre steder, som skal løses, og det er vi hos myndighederne klar til, siger Inger Støjberg.

Her fortæller to flygtninge, at de har betalt 22.000 kroner for at komme til Danmark. De skal videre til Oslo.

311 kommentarer
Vis kommentarer