Populær hos nyfascister: - Vi har ikke brug for 'Hr. Nej'

Uenigheder om en ny togstrækning i Norditalien har fået Lega Nord til at kræve nyvalg

Matteo Salvini har fået nok af samarbejdet med Femstjernebevægelsen. Foto: Ritzau Scanpix.
Matteo Salvini har fået nok af samarbejdet med Femstjernebevægelsen. Foto: Ritzau Scanpix.

Den italienske vicepremierminister fra partiet Lega Nord, Matteo Salvini, anbefaler nu, at Italien går til stemmeurnerne igen for at stemme

De to partier i den italienske koalitionsregering Femstjernebevægelsen og Lega Nord har siden Europa-Parlamentsvalget haft mange stridspunkter, og det har nu ført til, at Salvini har kastet håndklædet i ringen. Der skal et nyvalg til.

- Vi bør hurtigt give valget tilbage til vælgerne, lyder det fra Matteo i en skriftlige erklæring.

Det er forhandlinger om en togbane mellem Torino og Lyon, der har fået bægeret til at flyde over for Lega Nord, skriver BBC.

Ifølge planerne for togstrækningen skal der bores en lang tunnel gennem Alperne, der skal halvere rejsetiden på strækningen og skære rejsetiden fra Paris til Milano ned fra syv til fire timer.

- Italien har brug for sikkerhed og en regering, der handler. Ikke en 'Hr. Nej', sagde Salvini i forbindelse med togbanesagen ifølge The Guardian.

Med 'Hr. Nej' hentyder vicepremiereminister til Femstjernebevægelsens leder, Luigi Di Maio.

Forslaget om togstrækningen blev stemt igennem på trods af, at Luigi Di Maio og Femstjernebevægelsen mente, at det vil være for dyrt økonomisk såvel som miljømæssigt.

Ifølge Gert Sørensen, der er lektor i italiensk ved Københavns Universitet, er det et stort nederlag for partiet

- Vedtagelsen af togbanen mellem Torino og Lyon er en stor ydmygelse for Femstjernebevægelsen. De har længe kæmpet imod den, siger Gert Sørensen til Ekstra Bladet.

- Nyvalg skal ske hurtigt
Den italienske regering har mange store udfordringer foran sig, og ifølge Gert Sørensen har Salvini derfor travlt med at få stablet et nyvalg på benene.

- Allerede til efteråret skal der forhandles om en ny finanslov, og så er der også hele EU-problematikken oveni. Derfor skal et valg helst være afholdt senest til oktober, hvis en ny regering skal have en chance for at nå det hele. siger Gert Sørensen, som anser det for meget sandsynligt, at der kommer et nyvalg.

Ved Europa-Parlamentsvalget nød det indvandrerkritiske parti Lega Nord stor succes og sikrede sig hele 34,3 procent af stemmerne, hvorimod Femstjernebevægelsen gik tilbage.

Spændingerne mellem Salvini og EU har siden været voldsomme, og de kan ifølge Gert Sørensen blive endnu større, hvis Salvini vinder et nyvalg så så stort, som meningsmålingerne lige nu spår ham til.

- Som det ud nu, står Ligaen og deres støtter til at få absolut flertal. Det vil uden tvivl forstærke spændinger mellem Rom og Bruxelles, siger Gert Sørensen.

Selvom Matteo Salvini har udtalt sig enormt kritisk over for EU, vil en valgsejr til Ligaen ikke betyde, at Italien vil være på vej ud af EU.

- 'Quitaly' har ikke været direkte på tale. Det vil jo være en noget risikabel affære for Italien med deres nuværende økonomiske situation, siger Gert Sørensen.

Ny Mussolini?
Matteo Salvini vakte opsigt, da han på Mussolinis 135-års fødselsdag tweetede en næsten ordret gengivelse et berømt Mussolini-citat om æren i at have mange fjender. Det er ikke første gang, at hans udtalelser trækker tråde til Italiens fascistiske leder fra 1922 til 1943.

- En stor del del af Italien er bekymret for en politiker-type som Salvini, der minder om Mussolini, Han er yderst populær i de nyfascistiske bevægelser, siger Gert Sørensen til Ekstra Bladet.

Salvini blev tidligere på sommeren anklaget for at have modtaget store pengebeløb for Rusland. Han har indtil videre nægtet at gøre rede for samarbejdet. Det var det italienske magasin La republicca, der afslørede sagen.

51 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere