Pornostjerne til eb.dk: Forelsket i Ida

Den amerikanske pornoskuespiller Stormy Daniels uddyber sin kærlighed til Ida Auken i en mail til Ekstra Bladet

Ida Aukens video til Donald Trump er gået verden rundt.

Over for Ekstra Bladet sætter den amerikanske pornostjerne Stormy Daniels nu ord på, hvorfor hun har hyldet den radikale folketingspolitiker Ida Auken på Twitter.

I en video på det sociale medie sender Ida Auken en hilsen til den amerikanske præsident Donald Trump, der som bekendt har luftet planer om at erhverve Grønland.

Den er Ida Auken - måske ikke overraskende - ikke med på. Hun har et andet tilbud til præsidenten. Han skal købe vindmøller.

- Hr. præsident. Jeg vil præsentere dig for det bedste tilbud, du nogensinde har set. Det er så godt, at jeg tror, jeg rent faktisk kan få din opmærksomhed ved at stå ved siden af dette fugledræbende, kræftfremkaldende strømsvigtsgenererende, vindenergiproducerende bæst, siger Ida Auken i videoen, mens hun står foran en stribe vindmøller.

Videoen er blevet set af millioner og hyldet af flere kendte, herunder Stormy Daniels.

I mailen skriver Stormy Daniels:

'Ærligt, så var jeg ikke super-bekendt med Ida, inden jeg så hendes video. Men jeg blev forelsket med det samme. Hun er klog, sjov og så sassy (kæk, livlig red.).'

Betalt af Trump

Stormy Daniels og Donald Trump. Foto: Fotosammensætning/AP, Damairs Carter og Evan Vucci
Stormy Daniels og Donald Trump. Foto: Fotosammensætning/AP, Damairs Carter og Evan Vucci
 

I den brede offentlighed er Stormy Daniels mest kendt at beskylde præsident Trump for at have betalt hende for sex og efterfølgende have betalt hende for ikke at tale om det offentligt.

Da hun så videoen fra Ida Auken, retweetede hun den sammen med en kærlighedserklæring indeholdende ordene: 'This is fucking amazing. I love this woman.'

Over for Ekstra Bladet uddyber Stormy Daniels:

'Jeg er vild med, at hun ikke er bange for offentligt at sige sin mening i en af de mest legendariske og intelligente tweets, der nogensinde er set.'

Da Ida Auken så hendes tweet, svarede hun:

- Jeg synes, det er god humor. Jeg synes, det er helt i orden, at hun vælger at blande sig i den diskussion også.

USA og Stormy Daniels elsker Ida Auken. Foto: Matt Sayles/AP Samfund - 28. aug. 2019 - kl. 21:20 Pornostjerne hylder dansk folketingspolitiker

467 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere