Porosjenko: Ukraine søger ind i EU i 2024

Porosjeknko siger samtidig, at han genopstiller som præsident.

Foto: REUTERS/Valentyn Ogirenko/Ritzau Scanpix
Foto: REUTERS/Valentyn Ogirenko/Ritzau Scanpix

Ukraines præsident, Petro Porosjenko, siger tirsdag, at han vil sende en ansøgning til EU om optagelse i 2024.

Porosjenko siger samtidig, at han genopstiller som præsident.

Den tidligere præsident Viktor Janukovitj åbnede under krise om Ukraines optagelse i EU døren til Ruslands annektering af Krim og til separatisternes oprør i det østlige Ukraine.

Den ukrainske leder siger, at han genopstiller til præsidentposten for endnu fem år i en tale til tusindvis af tilhængere. En uforudsigelig valgkamp finder sted i marts.

Den 53-årige præsident, som blev en af Ukraines rigeste mænd på chokoladeproduktion, kom til magten i kølvandet på Maidan-protesterne i 2014 og Ruslands annektering af Krim.

Petro Porosjenko siger, at en af hans største opgaver er kampen mod korruption, og en ny korruptionsdomstol er blevet oprettet.

Viktor Janukovitj er for nylig in absentia blev idømt 13 års fængsel af en domstol i Ukraine. Han blev dømt for forræderi i forbindelse med det provestlige oprør i Ukraine i 2014.

Ifølge anklagen bad Janukovitj i 2014 Ruslands præsident, Vladimir Putin, om at sende tropper til Ukraine, efter at han selv var flygtet til Rusland.

Ekspræsidentens handlinger åbnede døren til Ruslands annektering af Krim og til separatisternes oprør i det østlige Ukraine, mener den ukrainske domstol.

Viktor Janukovitj er 68 år, og det menes, at han befinder sig i Rusland, skriver AFP.

Sagen mod ham begyndte i 2017.

Krisen omkring Viktor Janukovitj blev udløst af Ukraines bestræbelser på at blive optaget i EU.

14 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere