Præsident efter drone-angreb: Krigserklæring

Libanon har ret til at forsvare sit territorium efter israelske drone-angreb, siger den libanesiske præsident

Der er udbrudt dronekrig i Mellemøsten. Journalist Jon Gambrell fra AP udlægger teksten. Video: AP.

Libanons præsident, Michel Aoun, siger, at israelske droneangreb i Libanon er det samme som 'en krigserklæring.'

Libanon har ret til at forsvare sit territorium efter israelske droneangreb, siger den libanesiske præsident. Han drøftede det israelske angreb på en Beirut-forstad med en repræsentant for FN mandag.

To israelske droner styrtede tidligt søndag ned i den sydlige forstad, som er domineret af Hizbollah-militsen.

Et højtstående medlem af den iranskstøttede bevægelse advarede Israel om, at hans gruppe var ved at forberede en øjeblikkelig reaktion.

Aoun mødtes med FN's specielle koordinator for Libanon, Jan Kubis, for at drøfte udviklingen, oplyser præsidentens kontor.

Separat havde Libanons premierminister, Saad al-Hariri, møder med Libanons indenrigsminister og forsvarsminister samt med hærchefen. Der blev ikke oplyst detaljer om møderne.

Al-Hariri skal også mødes med ambassadørerne fra de fem permanente medlemslande af FN's Sikkerhedsråd.

Der er ikke meldt om tilskadekomne efter det israelske droneangreb.

En drone faldt til jorden, og en anden eksploderede tæt på landjorden og forårsagede skade på Hizbollahs mediecenter i forstaden Dahiyeh.

Den militante leder af den libanesiske Hizbollah-bevægelse, Hassan Nasrallah, siger, at hans gruppe ikke skød dronerne ned, men det vil ske, hvis der igen flyver israelske droner over Libanon:

- Fra nu af vil vi konfrontere dronerne på Libanons himmel og skyde dem ned.

Nasrallah betegner de israelske droners tilstedeværelse som en 'meget, meget farlig' udvikling og siger, at det er et klart brud på den aftale, der afsluttede en månedlang krig mellem de to sider i 2006.

Israels militær har ikke kommenteret de to droner i Beirut.

Dronerne styrtede ifølge libanesiske myndigheder ned i Beirut, få timer efter at Israel rettede et angreb mod iranske styrker og deres allierede i Syrien.

407 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere