Præsident forarger: Du har et 'homoseksuelt ansigt'

Brasiliens præsident Jair Bolsonaro blev vred under en pressekonference og sagde, at en journalist have et 'homoseksuelt ansigt'

Der blev talt i hårde vendinger på pressemødet. Foto: AP

Det gik hedt for sig, da Brasiliens præsident Jair Bolsonaro holdt et pressemøde fredag.

Her spurgte flere journalister ind til korruptionsanklagerne mod præsidentens søn, hvorfor han kvitterede med kommentaren:

- Dit ansigt ligner uhyggeligt meget en homoseksuels ansigt, men det er ingen grund til at anklage dig for at være homoseksuel, sagde han.

Hårde beskyldninger
Præsidentens søn, der er senator, er blevet beskyldt for at have ansat personer, som ikke har haft noget ansvarsområde, og altså derigennem ikke har arbejdet for deres løn, skriver The Telegraph.

De penge skulle ifølge anklagerne være blevet ført igennem en chokoladeforretning, som senatoren ejer, for at blive vasket rene.

Senatoren har dog afvist alle anklager.

Angriber pressen
Jair Bolsonaro har et anstrengt forhold til pressen, hvor han anklager dem for at dække ham med et bias.

Da kommentaren om journalistens ansigt faldt, grinte præsidentens støtter, som stod i nærheden.

Efterfølgende har flere af præsidentens modstandere dog taget til tasterne på Twitter, hvor de har kritiseret præsidenten.

Jair Bolsonaro siger dog også i videoen, at det ikke er en forbrydelse, at være homoseksuel.

106 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere