Præsident i en time: Her begår de kæmpe brøler

En marche! Kom så i gang, har mange tåkrummende franskmænd nok tænkt og håbet, da deres nye præsident gik på talerstolen

Er vi på?...

Test, test, en, to tre...

En sjælden set suveræn stemmeandel og tilhængernes overdøvende jubel var tilsyneladende nok til at overrumple fotografer og teknikere, da det søndag klokken 20 stod klart, at Emanuel Macron er Frankrigs næste leder med næsten to tredjedele af stemmerne.

Se også: Globale ledere: Franske vælgere har forhindret en katastrofe

Og det i en sådan grad, at den 39-åriges uprøvede kampagnehold helt tabte sutten og livestreamede ikke kun Macrons første tale, men også forberedelserne og lydprøverne op til.

Tv-seere verden over kunne derfor følge med, da Macron blev sminket, smilede fjalet, testede sin mikrofon og drak vand. Alt i mens forsøgte nyhedskanalernes værter at forstå og dernæst forklare det besynderlige og sjældne optrin.

Både lyd og billede gik nemlig fint igennem, men hverken Macron eller hans folk omkring sig lod til at være bevidste om det. Se de sjove scener i klippet øverst.

Her vil han forbedre
Da Macron endelig kom 'rigtigt' på, lovede han at forsvare Frankrigs interesser og kæmpe for et samlet Europa.

Han lagde særlig vægt på, at han vil bekæmpe terrorismen, som har ramt landet flere gange de seneste år med mange dræbte til følge.

- Jeg vil forsvare Frankrig og landets interesser. Jeg vil forsvare Europa, vor fælles skæbne på kontinentet, siger Macron.

Den kommende præsident lovede samtidig at 'kæmpe med al sin kraft' for at samle Frankrig, hvor splittelserne er store.

Le Pen jordet
Valgets udfald kommer ikke som en stor overraskelse. Meningsmålinger har i månedsvis spået den 39-årige Macron sejren.

Allerede kl. 20, da de sidste valgsteder lukkede, viste målingerne en sikker sejr med 65 procent af stemmerne mod 35 procent til Le Pen.

Se også: Putin: Frankrig og Rusland må overvinde mistillid

Derfor gik der også kun ti minutter, før lederen af det højrenationale Front National gik på scenen og lykønskede sin rival med, hvad der på daværende tidspunkt lignede - og siden blev - en klar sejr.

- Jeg håber, at han får held, sagde hun om Macron.

Herefter tegnede hun et billede af et splittet Frankrig, hvor udfordringerne er store.

Kæmpe modsætninger
Macron er tidligere økonomiminister i den socialistiske regering. Den post forlod han i august i fjor for at forfølge drømmen om at blive landets næste præsident.

Se også: 10 ting, du ikke vidste om Macron

Siden har han fokuseret på sin bevægelse, 'En Marche!' ('Fremad!'), der hverken hører til på den traditionelle højre- eller venstrefløj.

Valgkampen er blevet fulgt med tilbageholdt åndedræt i hele Europa, fordi Macron og Le Pen har vist sig at være meget tydelige modsætninger på afgørende spørgsmål om bl.a. Frankrigs EU-medlemsskab.

319 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere