Præsident i voldsomt udfald: En forkælet møgunge

Ecuadors præsident har ikke meget til overs for anholdte Julian Assange

Video: Ruptly

Stifteren af WikiLeaks, Julian Assange, blev torsdag anholdt af britisk politi, efter han i knap seks år har opholdt sig på Ecuadors ambassade i London.

Briterne var blevet inviteret ind på ambassaden, efter at Ecuador havde ophævet Assanges asyl.

Meget tyder nu på, at Assange har været noget af en mundfuld for de ansatte på ambassaden.

Forkælet møgunge
I hvert fald langer Ecuadors præsident nu voldsomt ud efter WikiLeaks-stifteren.

- Du kan ikke ankomme til et hus, der tager varmt imod dig, giver dig mad og passer på dig, for så at begynde at fordømme husets ejer, siger Ecuadors præsident, Lenín Moreno, ifølge Bloomberg og tilføjer:

- Vi har fjernet den forkælede møgunges asyl, og vi er - heldigvis - kommet af med en torn i øjet.

WikiLeaks-stifter Julian Assange blev torsdag anholdt i London. Foto: Reuters Samfund - 12. apr. 2019 - kl. 05:26 Svensker tæt på Assange anholdt

Ifølge Ecuadors indenrigsminister er kritikken langtfra uberettiget.

- Under den tidligere præsident Rafael Correa tolererede de (ambassaden, red.) ting fra hr. Assange, der smurte fæces på ambassadens vægge og andre former for opførsel, der er langt fra det minimum af respekt, en gæst burde have for et land, der generøst har budt ham velkommen, siger Maria Paula Romo ifølge britiske The Sun.

Kæmpe lækage
Julian Assange har opholdt sig på ambassaden siden sommeren 2012. I 2010 kom han og organisationen Wikileaks på alles læber, da internet-aktivisterne offentliggjorde omkring 90.000 hemmelige dokumenter.

Hovedparten af dokumenterne var amerikanske dokumenter fra krigen i Afghanistan. Få måneder senere havner næsten 400.000 fortrolige dokumenter fra Irak-krigen hos WikiLeaks.

Kort tid efter lækagen bliver Julian Assange efterlyst af svensk politi. Han er mistænkt for at have begået voldtægt og seksuelle overgreb mod to svenske kvinder under et ophold i Sverige i sommeren 2010.

Julian Assange efter torsdagens anholdelse. Foto: Peter Nicholls/Ritzau Scanpix Samfund - 11. apr. 2019 - kl. 18:28 Kvinder står frem: Genåbner voldtægtssag mod Assange

Sloges mod myndighederne
Australieren bliver anholdt i december 2010 af britisk politi i London, men løsladt mod kaution efter en uge. En proces om eventuel udlevering til Sverige indledes.

I februar 2011 beslutter en domstol i London, at Assange kan udleveres til Sverige. Kendelsen ankes. Assange frygter, at de svenske myndigheder vil udlevere ham til USA. Udleveringsordren stadfæstes af den britiske højesteret i maj 2012.

Det får Julian Assange til at søge tilflugt på Ecuadors ambassade i London i juni 2012. Her opholder han sig frem til sin anholdelse torsdag denne uge.

404 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere