Sidste år fik den østrigske muskelmand Arnold Schwarzenegger en over tuden af præsident Trump, da han talte ved det årlige National Prayer Breakfast i Washington, hvor kongressen mødes til en fælles bøn med ledere fra hele verden.
Her sagde Trump, at han frydede sig over, at det reality-program, han selv havde stor succes i ”The Apprentice”, ikke havde lige så stor succes med Arnold Schwarzenegger som vært.
- Det har været en komplet katastrofe, sagde præsidenten og opfordrede folk til at bede for filmstjernen.
I år var præsidenten i følge de amerikanske medier langt mere afdæmpet i hans tale. La Times politiske korrespondent i det Hvide Hus skriver, at talen var meget traditionel for en konservativ republikansk præsient. Trump hyldede blandt andet den amerikanske ånd og advarede mod religiøs undertrykkelse i lande som Nordkorea, Cuba og Iran.
Og så nævnte han historien om den ni-årig pige Sophia Campa-Peters. Hun er blevet en berømthed i USA efter, at Trump tidligere har opfordret amerikanerne til at bede for hende. Det skete, da hun i januar måned skulle gennemgå en kompliceret hjerneoperation, og hun selv på de sociale medier bad folk bede en bøn, hvilket præsidenten opfangede.

Sophia Campa-Peters lider af en sjælden genetisk sygdom, som kan føre til indsnævring af blodkarrene i hjernen, hvilket kan give slagtilfælde.
Sophia har tidligere trodset lægernes dom om aldrig at komme til at gå igen efter et voldsomt slagtilfælde som 6-årig, og operationen forløb også uden komplikationer, hvilket Trump kommenterede:
- Denne lille pige har Gud på sin side.
- Selv om du kun er ni år gammel, så er du allerede en helt for os her i dette rum og for hele verden.
Du kan læse mere om Sophia og hendes kamp her.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.