Præsident Trump stilles for rigsret for misbrug af embede

Et flertal har stemt for at stille Trump for en rigsret for magtmisbrug og modarbejdelse af Kongressen

Et nederlag til Trump. Foto: Ritzau Scanpix/Loren Elliott
Et nederlag til Trump. Foto: Ritzau Scanpix/Loren Elliott

Et flertal i Repræsentanternes Hus i USA har natten til torsdag dansk tid stemt for at stille præsident Donald Trump for en rigsret.

Kun to gange tidligere i USA's historie er en præsident blevet stillet for en rigsret: Andrew Johnson i 1868 og Bill Clinton i 1999.

På det første anklagepunkt omhandlende magtmisbrug stemte Repræsentanternes Hus, hvor Demokraterne har flertal, for en rigsret med stemmerne 230 for og 197 imod.

Nancy Pelosi er en bestemt formand. Foto: SAUL LOEB/Ritzau Scanpix Politik - 19. dec. 2019 - kl. 06:00 Lagde du mærke til denne detalje i Repræsentanternes Hus?

Artiklen fortsætter under boksen ...

Overblik: Sådan fungerer en rigsretssag i USA

* Udtrykket 'rigsretssag' forstås anderledes i USA end i Danmark. På engelsk hedder det 'impeachment', og i USA er det politikere, der dømmer, ikke dommere og jurister.

* Den amerikanske forfatning tillader Kongressen at fjerne en præsident fra embedet, hvis denne har begået "alvorlig kriminalitet": for eksempel forræderi, bestikkelse eller kriminalitet knyttet til misbrug af politisk magt.

* Begge Kongressens kamre deltager i en rigsretssag:

* I Repræsentanternes Hus skal et simpelt flertal rejse en eller flere anklager. Her har Demokraterne i øjeblikket flertallet.

* Senatet bliver derefter skueplads for selve rigsretssagen. Chefdommeren ved højesteretten skal lede processen.

* De 100 senatorer fungerer som et nævningeting, mens udvalgte medlemmer af Repræsentanternes Hus er anklagere i sagen.

* Der kræves mindst 67 stemmer i Senatet for en domfældelse. Præsident Donald Trumps parti, Republikanerne, har i dag flertal med i alt 53 senatspladser ud af 100.

Kilder: The New York Times, CNN, NTB.

Anklagen går på, at Donald Trump brugte sit embede til at presse Ukraines regering.

USA ville tilbageholde militærstøtte, hvis ikke præsident Volodimir Zelenskij annoncerede, at Ukraine ville undersøge Trumps politiske modstander Joe Biden og dennes søn for korruption.

Også på det andet anklagepunkt om modarbejdelse af Kongressens arbejde bliver Donald Trump stillet for en rigsret.

Det står klart efter nattens anden afstemning kort før klokken tre dansk tid.

Her stemte 229 for og 198 imod.

Artiklen fortsætter under boksen ...

Overblik: Vejen til en rigsretssag

2014:

* Bidens søn bliver i 2014 bestyrelsesmedlem i et ukrainsk energiselskab. Selskabet er involveret i en skattesag i Ukraine, men der er ingen oplysninger om, at sønnen, Hunter Biden, er en del af sagen.

2019:

* 18. juli: Trump giver ifølge amerikanske medier ordre om at tilbageholde næsten 400 millioner dollar i militærhjælp til Ukraine.

* 25. juli: Trump taler med Ukraines præsident i et 30 minutter langt telefonopkald.

I september kan avisen The Wall Street Journal beskrive, at Trump i opkaldet har forsøgt at presse præsident Volodimir Zelenskij til at undersøge Hunter Bidens forretningsforbindelser til et ukrainsk energikonsortium.

* 12. august: En whistleblower indgiver i den amerikanske efterretningstjeneste en klage til generalinspektøren for efterretningstjenesterne. Af klagen fremgår det, at Trump har haft en telefonsamtale med en 'udenlandsk statsleder', og at opkaldet har vakt bekymring.

* 11. september: Militærbistanden bliver givet til Ukraine.

* 24. september: Trump bekræfter, at han har tilbageholdt bistanden til Ukraine. I flere interviews benægter han, at bistanden blev tilbageholdt for at presse Ukraine.

Formanden for Repræsentanternes Hus, demokraten Nancy Pelosi, erklærer, at man vil påbegynde en rigsretsproces mod den amerikanske præsident.

* 25. september: Et fem sider langt dokument med en udskrift fra telefonsamtalen mellem Trump og Zelenskij offentliggøres af Det Hvide Hus. Bistandspengene nævnes ikke i det offentliggjorte udskrift.

Heraf fremgår det blandt andet, at Trump siger:

- Der er en masse snak om Bidens søn - at Biden stoppede anklagemyndigheden, og at mange mennesker ønsker at finde ud af det, så alt, hvad du kan udrette sammen med justitsministeren, vil være fint.

- Biden gik rundt og pralede med, at han stoppede forfølgelsen af anklagerne, så hvis du kan se på det ... Det lyder forfærdeligt i mine ører.

* 26. september: Whistleblower-indberetningen bliver offentliggjort af Kongressen. I indberetningen skriver whistlebloweren blandt andet:

- Jeg har modtaget oplysninger fra adskillige regeringsembedsmænd, om at USA's præsident bruger sit embedes magt til at søge et fremmed lands indblanding i det amerikanske valg i 2020.

- I dagene efter telefonsamtalen erfarede jeg fra adskillige embedsmænd, at højtstående embedsmænd i Det Hvide Hus havde grebet ind for at 'lukke ned for' alle optegnelser om telefonsamtalen.

* 27. september: Et udvalg under Repræsentanternes Hus stævner USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, for at få ham til at udlevere dokumenter vedrørende kontakt til den ukrainske regering.

* 28. september: Donald Trump kalder Ukraine-sagen for 'det største svindelnummer i amerikansk politiks historie'.

* 29. september: Donald Trump skriver på Twitter, at han vil mødes personligt med whistlebloweren. Han understreger, at han mener, at han har krav på at få lov til at konfrontere sin 'anklager'.

Samme dag rapporterer den amerikanske tv-station CBS, at whistlebloweren i øjeblikket er under føderal beskyttelse, da vedkommende frygter for sin sikkerhed.

* 30. september: Trumps personlige advokat, Rudy Giuliani, bliver stævnet af tre udvalg under Repræsentanternes Hus. Udvalgene forlanger en række dokumenter udleveret i forbindelse med den mulige rigsretssag.

Kilder: BBC, The Wall Street Journal, Det Hvide Hus, CBS, Reuters.

Denne anklage går på, at Trump har hindret Kongressen i at lade retfærdigheden ske fyldest.

Demokraterne mener således, at Trump har hindret Kongressens rigsretsundersøgelse ved at nægte at udlevere dokumenter og nægte topembedsmænd at vidne i sagen.

Som ventet stemte næsten alle demokraterne i Repræsentanternes Hus for de to anklagepunkter. Dog stemte Tulsi Gabbard, som er med i kapløbet om at blive Demokraternes præsidentkandidat, blankt i begge afstemninger.

Samtlige republikanere stemte imod.

Rigsretssagen bliver nu sendt videre til Senatet, som skal afgøre sagen.

For at Trump kan afsættes, kræver det to tredjedeles flertal - altså at mindst 67 af Senatets 100 medlemmer for.

Artiklen fortsætter under boksen ...

FAKTA: Kun tre gange har Kongressen ført sag mod præsidenten

Nancy Pelosi, den demokratiske formand for Repræsentanternes Hus i USA, vil undersøge muligheden for at indlede en rigsretssag mod præsident Donald Trump.

Udmeldingen kommer, efter at Trump er kommet i politisk modvind i en sag, hvor han beskyldes for at forsøge at presse Ukraines præsident til at finde snavs om demokraten Joe Biden.

Bliv klogere på processen vedrørende en rigsretssag her:

* Det er kun sket tre gange i USA's historie, at landets Kongres har ført en rigsretssag mod præsidenten.

I 1867-68 førte en magtstrid mellem Kongressen og præsident Andrew Johnson til en rigsretssag mod Johnson, som imidlertid blev frifundet med en margin på én stemme.

I 1974 gik præsident Richard Nixon af, da det stod klart, at han ville tabe en rigsretssag i forbindelse med Watergate-affæren, hvor præsidenten på ulovlig vis havde forsøgt at standse en dommerundersøgelse.

I 1998 blev præsident Bill Clinton stillet for en rigsret for at have løjet om sit seksuelle forhold til praktikant i Det Hvide Hus Monica Lewinsky. Han blev frifundet i februar 1999.

* Kongressens to kamre deltager begge i en rigsretssag.

I Repræsentanternes Hus skal et flertal rejse en anklage, der i henhold til forfatningen skal omfatte 'alvorlig kriminalitet'. Det gælder blandt andet forræderi, bestikkelse eller kriminalitet knyttet til misbrug af politisk magt.

Derefter skal Senatets 100 medlemmer forestå selve domshandlingen, hvor der kræves mindst 66 stemmer for en domfældelse.

Sikres der to tredjedeles flertal for en domfældelse i Senatet, afsættes præsidenten.

For tiden har Demokraterne flertallet i Repræsentanternes Hus, mens præsident Donald Trumps Republikanske Parti har flertallet i Senatet.

Kilder: The New York Times, CNN, NTB.

Da republikanerne sidder på godt halvdelen af pladserne i Senatet, vil det betyde, at en række republikanere skal vende Donald Trump ryggen, og det vil næppe ske.

Debatten i Repræsentanternes Hus blev indledt onsdag morgen lokal tid, og den første afstemning blev gennemført kort før klokken 20.30.

3 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere