Præsidentbolig sikret efter bilangreb

Præsident Michel Temer var ikke hjemme, da en eller flere personer forsøgte at trænge ind på grunden.

Det brasilianske militær har sikret præsidentens residens, efter at en person onsdag aften forsøgte at trænge ind på grunden ved at køre en bil direkte ind i porten.

En mand er anholdt ved præsidentens bolig, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Præsident Michel Temer var ikke selv til stede i residensen.

Billeder på brasilianske GloboNews' hjemmeside viser, at der skal være fundet patronhylstre foran boligen.

Ifølge Reuters skyldes patronhylstrene, at vagter affyrede varselsskud mod bilen, da den ikke stoppede på vej mod porten.

Nyhedsbureauet skriver videre, at det var en mindreårig, der kørte bilen.

Billeder viser, at indgangsporten til boligen er ødelagt og revet af.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere