Præsidentudfordrer: Politi troppede op i mit hjem

Venezuelas selvudråbte præsident, Juan Guaidó, hævder, at en brutal politienhed i går dukkede op i hans hjem

Den selvudråbte præsident Juan Guaidós med sin kone og barn. Foto: Reuters
Den selvudråbte præsident Juan Guaidós med sin kone og barn. Foto: Reuters

Medlemmer af en berygtet politienhed i Venezuela troppede torsdag op i den selvudråbte præsident Juan Guaidós hjem nær Caracas.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Her spurgte fire betjente fra politiets særlige aktionsstyrke, SAF, sikkerhedsvagter i bygningen efter hans hustru.

Det fortalte en tydeligt oprørt, men fattet Juan Guaidó en større gruppe mennesker på et universitet samme dag.

- Børn er hellige. Hustruer er hellige. Så kryds ikke den røde linje, lød det vredt fra Guaidó.

Guaidó bor sammen med sin hustru og parrets etårige datter i en lejlighed i nærheden af hovedstaden, Caracas. Datteren befandt sig i lejligheden, da politienheden pludselig dukkede op.

SAF er ifølge Guaidó berygtet for at være brutal.

På det sociale medie Twitter afviser politiet i Venezuela, at det skal have befundet sig i Juan Guaidós hjem. Anklagen er "totalt FALSK", skriver politiet.

Det er kun få dage siden, at Venezuelas højesteret forbød Juan Guaidó at rejse ud af landet. Retten har også begrænset Guaidós økonomiske frihed ved at indefryse hans bankkonti, skriver Reuters og AFP.

Den 35-årige Juan Guaidó har siden den 3. januar været formand for nationalforsamlingen.

23. januar udråbte han sig selv til midlertidig præsident for Venezuela, der befinder sig i en dyb økonomisk og politisk krise.

Tirsdagens afgørelse i højesteret kom heller ikke bag på ham. Der er "intet nyt" i, at Maduro forsøger at stoppe mig, siger han ifølge AFP.

7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere