Præsidentvalg: 'Vi vælger ikke bare Ruslands, men hele verdens leder!'

Det russiske præsidentvalg er i fuld gang, og ifølge en af kandidaterne er det ikke bare Ruslands, men hele verdens fremtidige leder, russerne er ved at vælge

Vladimir Zhirinovsky mener, at russerne er ved at vælge hele verdens leder. Foto: AP
Vladimir Zhirinovsky mener, at russerne er ved at vælge hele verdens leder. Foto: AP

Russerne er i fuld gang med at vælge deres præsident for de kommende seks år.

Og ifølge en af de otte kandidater, som det er muligt at sætte sit kryds ved, er det ikke bare Ruslands leder, befolkningen er ved at vælge. Vinderen af præsidentvalget vil også blive hele verdens leder.

- Dette er valget af den øverste leder af ikke bare Rusland, men hele planeten, sagde ultra-nationalisten Vladimir Zhirinovsky ifølge CNN efter han havde afgivet sin stemme i den russiske hovedstad Moskva.

Vladimir Zhirinovsky er leder  af Det Liberaldemokratiske Parti i Rusland og er både berømt og berygtet for sine ekstreme udtalelser.

Han har blandt andet foreslået, at Rusland annekterer Alaska fra USA, ligesom han har foreslået at bygge et langt pigtrådshegn gennem det sydlige Rusland for at holde det store muslimske mindretal, der bor i den del af det enorme land, ude af den nordlige del.

Se også: Nu går russerne til valg: Udfaldet er helt sikkert

Vladimir Zhirinovsky lægger sin stemmeseddel i stemmeurnen. Foto: AP
Vladimir Zhirinovsky lægger sin stemmeseddel i stemmeurnen. Foto: AP

Alle skal kunne russisk
Vladimir Zhirinovsky ser en fremtid for Rusland som den eneste stormagt i verden.

- Alle bør vide, at ingen vil gøre noget uden Ruslands deltagelse, og vi vil gerne have, at alle forstår, at vi er i gang med at vælge lederen af hele planeten, lederen af planetens syv milliarder mennesker, som vi vil tilbyde sand fred, i stedet for det de har gang i i London og andre hovedstæder, sagde han ligeledes tidligere i dag efter at have stemt.

- Jeg vil meget gerne have, at alle over hele verden hver dag hører Kremls klokker ringe, og at alle lærer det russiske sprog at kende virkelig godt.

Vladimir Zhirinovsky har dog ikke selv den store chancer for at blive hele planetens leder.

Ifølge de russiske meningsmålinger står han blot til at få et sted mellem fem og syv procent af stemmerne, mens den siddende præsident, Vladimir Putin ventes at hive et sted mellem 60 og 70 procent af stemmerne hjem.

Se også: Putin-modstander forgiftet flere gange: Alle mine organer satte ud

103 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere