Pris for ikke-vestlig indvandring: 33 mia. kr.

Nettoudgiften for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er faldet med omkring fire milliarder

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere kostede statskassen cirka 33 milliarder kroner i 2017. Det viser en ny beregning fra Finansministeriet.

Året før var udgiften 37 milliarder, fremgik det af en lignende analyse fra sidste år. Det er altså et fald på fire milliarder.

Beregningen er ifølge Finansministeriet baseret på de nyeste detaljerede registeroplysninger om befolkningsgruppen.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) udtaler i en pressemeddelelse:

- Jeg er glad for, at tallene bevæger sig i den rigtige retning. Men det går alt for langsomt. Vi hænger stadig på en gammel gæld, der er oparbejdet efter alt for mange års fejlslagen politik.

- I kølvandet på flygtningekrisen i 2015 besluttede et bredt flertal i Folketinget at stramme op på asylpolitikken. Disse tal viser, at den politik har virket. Det er positivt.

Under flygtningekrisen i 2015 oplevede EU, at rekordmange flygtninge og migranter søgte om asyl i et af de den gang 28 EU-lande.

Mange husker sikkert billederne af store menneskegrupper, der kom gående på den danske motorvej E45 med retning mod Sverige.

Den store tilstrømning fik den daværende Venstre-regering til efterfølgende at indføre en række udlændingestramninger.

Mens indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande koster statskassen penge, bidrog indvandrere og efterkommere fra vestlige lande til statskassen med indtægter på syv milliarder kroner i 2017.

I alt udgjorde indvandrere og efterkommere i 2017 derfor en omkostning for de offentlige finanser på 25 milliarder kroner.

1749 kommentarer
Vis kommentarer