Professor: Løbet er ikke kørt endnu

EU-Parlamentet skal give grønt lys til nye personer i EU-topjobs, før de er sikre på deres nye poster

Tingene kan stadig nå at ændre sig i Bruxelles efter tirsdagens EU-udmelding. Foto: Ritzau Scanpix
Tingene kan stadig nå at ændre sig i Bruxelles efter tirsdagens EU-udmelding. Foto: Ritzau Scanpix

Tirsdag aften gik jobkabalen i EU op, da EU's stats- og regeringsledere satte navne på de personer, som de mener, skal besidde en række topposter i EU.

Der peges på den konservative, tyske forsvarsminister, Ursula von der Leyen, som kommissionsformand.

Se også: Vestager nomineret som næstformand for kommissionen

Men spillet er ikke helt ovre i endnu, for EU-Parlamentet skal give grønt lys, og det sker ikke uden sure miner. Det påpeger Marlene Wind, professor ved Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet.

- Der er en del surhed og utilfredshed med, at hele det her spitzenkandidaten er blevet afvist, siger hun.

Det var tyske Manfred Weber, som officielt blev valgt som kandidat for den største gruppe i EU-Parlamentet med meget overbevisende opbakning i november.

Se også: Margrethe Vestager får toppost

Men trods støtten i den borgerlige EPP-gruppe har EU-landenes stats- og regeringschefer aldrig været varm på idéen om Weber i topjobbet.

- Det taler helt klart imod, at der ikke er nogle af parlamentets egne kandidater, de såkaldte spitzenkandidaten, der er kommet igennem med en toppost. Så det vil parlamentet bestemt ikke være begejstret for. Så det kan godt blive op ad bakke, siger Marlene Wind.

Omvendt peger hun på, at der må være opbakning fra den konservative EPP-gruppe.

- EPP-gruppen har insisteret på, at det blev en konservativ, der fik det. Når ikke Weber kunne få det, måtte det blive en anden konservativ. Så de skal nok stemme for. Men der må være oprør i de andre grupper over det, siger Marlene Wind.

Professoren hælder dog til, at de nominerede formentlig går gennem parlamentet.

- Umiddelbart tror jeg, at det bliver stemt igennem. Man kan ikke udelukke fuldstændig, at der bliver en enkelt udskiftning på en af posterne efter pres fra parlamentet. Det kan man ikke udelukke.

- Det kommer til at blive op ad bakke, og der skal nok komme en masse kritik, siger Marlene Wind.

Donald Tusk sagde efter mødet med statslederne, at han vil gøre sit bedste for at forklare beslutningen om nomineringerne over for det nok irriterede parlament.

- Det er altid et stort spørgsmålstegn. Det er derfor, vi har parlamenter, sagde Tusk med et skævt smil ifølge nyhedsbureauet AP.

Foruden den nye kommissionsformand er belgiske Charles Michel nomineret som ny EU-præsident, franske Christine Lagarde som ny chef for ECB og spanske Josep Borrell Fontelles som ny udenrigschef.

Næstformænd i EU-Kommissionen står til at blive danske Margrethe Vestager og hollandske Frans Timmermans.

36 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere