Protester vil præge Trump besøg efter masseskyderier

Når Donald Trump i dag besøger Texas og Ohio efter weekendens masseskyderier, vil han blive mødt af protester

USA's præsident, Donald Trump, møder kritik efter weekendens masseskyderier, hvor 31 mennesker mistede livet. Når han onsdag lander i Texas og Ohio forventes det, at han bliver mødt af store demonstrationer.

Kritikken kommer efter to masseskyderier, hvor i alt 31 mennesker mistede livet. 22 blev dræbt under et skyderi i et indkøbscenter i El Paso, Texas og ni andre blev dræbt ved et skyderi i Dayton, Ohio, kort tid efter.

Politiske modstandere kritiserer Trumps retorik for at opfordre til vold mod immigranter og skabe spildte og had i USA.

Det sker efter, at det er kommet frem, at gerningsmanden fra masseskyderiet i El Paso forinden havde lagt et anti-immigrant manifest på internettet, hvor han beskriver, hvordan han ville dræbe latinamerikanere.

Præsidentbesøget i de to byer "skal ære ofrene, trøste lokalsamfundet samt takke politi og læger". Det skriver Det Hvide Hus' pressesekretær, Stephanie Grisham på twitter.

Demokraterne i de to byer giver dog ikke meget for besøget. Daytons borgmester, Nan Whaley, opfordrer indbyggerne til at protestere mod Trump.

- Folket bør stå frem og fortælle, hvor utilfredse de er, siger hun til journalister tirsdag.

Det samme er holdningen i El Paso, hvor kongresmedlemmet, Veronica Escobar helst ser, at Trump bliver væk.

- Fra mit synspunkt er han ikke velkommen her. Han burde ikke komme her, siger hun til MSNBC.

I en kritik af Trump siger den demokratiske præsidentkandidat Joe Biden, at Trumps retorik er farlig, når præsidenten taler om "en invasion" af Texas sydfra.

- Både med sit sprog og sin tone har Trump pustet på ilden hos yderliggående gruppe, hedder det i en tale, som Biden vil holde senere onsdag.

Trump-regeringen er længe blevet kritiseret for bevidst at skabe splittelse i USA. Trump selv forstår ikke kritikken.

- Jeg er den mindst racistiske person. Sort, latinamerikansk og asiatisk arbejdsløshed er den laveste i USA's historie, skriver han på Twitter tirsdag.

FBI efterforsker stadig motivet for masseskyderiet i Ohio.

29 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere