Putin svarer USA igen

Præsident Vladimir Putin bebuder, at Rusland vil udvikle nye raketter efter sammenbrud for INF-aftale.

Foto: Ritzau/Scanpix
Foto: Ritzau/Scanpix

Præsident Vladimir Putin siger, at også Rusland suspenderer INF-aftalen, som forbyder opstillingen af mellemdistanceraketter.

Det sker dagen efter, at USA meddelte, at det indtil videre ophæver den skelsættende aftale fra den kolde krig.

Putin oplyser, at Rusland nu vil starte på at udvikle nye raketter. Heriblandt såkaldt supersoniske mellemdistanceraketter.

- De amerikanske partnere har erklæret, at de suspenderer deres deltagelse i aftalen, og vi suspenderer den på samme vis, siger Putin under et tv-dækket møde med sin forsvarsminister, Sergej Sjojgu, og udenrigsminister Sergej Lavrov.

Det betyder, at Rusland lige som USA helt vil trække sig ud af aftalen om et halvt år, hvis ikke parterne enes om at forlænge den.

Putin siger imidlertid, at han har pålagt sin regering ikke at genoptage nedrustningsforhandlinger med USA.

Ifølge nyhedsbureauet AP har Putin en vigtig tilføjelse: Rusland vil ikke opstille nye mellemdistanceraketter, medmindre USA gør det.

INF-aftale fra 1987 fjernede en overhængende fare for en atomkrig mellem det daværende Sovjetunionen og Vesten.

Det var et tidspunkt, hvor Sovjetunionen og USA havde opstillet mange atomraketter langs det såkaldte jerntæppe, der delte Europa under den kolde krig.

USA har senest beskyldt Rusland for at overtræde INF-aftalen, og det er begrundelsen for at suspendere aftalen.

46 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere