Putin-tro motorcyklister strandet på grænsen til Polen

Putin-tro russiske motorcyklister i "sejrsparade" fra Moskva til Berlin er strandet på grænsen til Polen

Motorcyklisterne er meget glade for Putin (Foto: AP)
Motorcyklisterne er meget glade for Putin (Foto: AP)

På trods af det polske indrejseforbud for medlemmer af den russiske motorcykelklub Natulvene (Notsjnije volki), der støtter præsident Vladimir Putin, agter de at fortsætte deres planlagte "sejrsparade" fra Moskva til Berlin, skriver nyhedsbureauet dpa.

Polske medier spekulerer mandag på, om motorcyklisterne vil benytte den begrænsede grænsetrafik fra den russiske eksklave Kaliningrad til visumfri indrejse til Polen. Ifølge den oprindelige plan ville russerne køre gennem Hviderusland og krydse grænsen ved Brest.

Gruppen gør klar til den lange tur. Samfund - 25. apr. 2015 - kl. 22:25 TV: 'Night wolves' trodser forbud

Avisen Gazeta Wyborcza oplyser ifølge regeringskilder, at grænsebetjentene har strikte ordrer på at nægte alle Natulvene indrejse. En repræsentant for den russiske ambassade skal også være til stede ved grænsen for at holde øje med eventuelle retskrænkelser.

Mens repræsentanter for den polske regering betegner "sejrsparaden" som en provokation og på de sociale medier opfordrer til at forhindre Natulvenes køretur, så støtter den polske motorcykelklub Rajd Katynski russernes markering af afslutningen på anden verdenskrig.

Se også: Russisk motorcykelbande får forbud mod at krydse Polen

Hvis ikke det skulle lykkes de russiske motorcyklister at komme igennem Polen, så er medlemmerne af Rajd Katynski parate til at hjælpe Natulvene med at køre det sidste stykke og placere stearinlys på de russiske soldatergrave i Berlin.

11 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere