Annonce:
Annonce:

Putin vil besøge Hollande i Paris trods fransk tøven

Ruslands præsident kommer til Paris, selv om præsident François Hollande er i tvivl om planlagt møde

Annonce:
Følg Politik

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har stadig planer om at besøge Frankrig senere i denne måned, selv om den franske præsident, François Hollande, siger, at han er i tvivl om, hvorvidt han vil tage imod ham, siger en talsmand for Kreml, Dmitrij Peskov, ifølge Reuters.

- Forberedelserne til Putins kommende besøg i Paris fortsætter, siger Peskov.

Hollande har fordømt Ruslands 'uacceptable' støtte til Syriens luftangreb i et tv-interview, som blev offentliggjort uddrag fra søndag.

Den franske præsident siger i interviewet, at han spørger sig selv om, hvorvidt han vil mødes med Putin, når denne kommer til Paris den 19. oktober.

Frankrigs udenrigsminister, Jean-Marc Ayrault, siger, at Hollande vil tage situationen i Aleppo i betragtning, når han skal træffe beslutning om, hvorvidt han vil mødes med Putin.

Annonce:

Ayrault siger videre, at han vil anmode Den Internationale Domstol i Haag om at undersøge mulige krigsforbrydelser i Syrien.

Hollande advarede lørdag Rusland mod at nedlægge et veto i Sikkerhedsrådet mod en fransk resolution, der indtrængende opfordrede til et stop for luftangrebene i Aleppo.

Et land, der nedlægger veto mod denne resolution, vil miste anseelse i verden. Det ville have skylden for fortsatte voldelige overgreb, sagde Hollande.

Rusland nedlagde senere lørdag veto mod FN-resolutionen. Uden bred opbakning fremlagde russerne i Sikkerhedsrådet i stedet en alternativ resolution, der krævede jihadistiske oprørere ud af den oprørskontrollerede bydel i Aleppo i forbindelse med et stop for luftbombardementerne.

USA og Rusland opgav i sidste uge at finde en fælles vej mod fred i Syrien, hvor krigen har raset i over fem år.

Der er i mange lande en stigende frustration over, at Rusland bomber Aleppo, hvor flere hundrede tusinde mennesker er fanget af krigen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Der er et mordforsøg i gang
Annonce:
Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: