Q: Mettes højre hjernehalvdel forsvinder nu

Særlig rådgiver Martin Rossens farvel til Statsministeriet har stor betydning, forklarer politisk kommentator Henrik Qvortrup

- Man kan ikke overvurdere den betydning, Martin Rossen har haft for Mette Frederiksen, lyder det fra Ekstra Bladets politiske kommentator Henrik Qvortrup. Foto/Producer: Jens Dresling/Emma Svendsen

Det er ikke sikkert, du ved, hvem Martin Rossen er, og det er forståeligt. Spindoktoren toner meget sjældent frem. Men på Christiansborg er han kendt - og frygtet - af mange, forklarer politisk kommentator Henrik Qvortrup.

- Det er er en utrolig magtfuld person, der siger farvel til Statsministeriet nu.

Og man kan ifølge Qvortrup ikke overvurdere den betydning, Martin Rossen, der også er en god ven af Mette Frederiksen, har haft for S-lederen de sidste ni-ti år.

- Der er ikke alene tale om Mette Frederiksens højre hånd, nej, jeg vil nærmest kalde ham hendes højre hjernehalvdel.

Statsminister Mette Frederiksen (S) flankeret af Martin Rossen under et møde om værdig tilbagetrækning i Statsministeriet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Politik - 16. jun. 2020 - kl. 13:34 Mette F.s højre hånd siger op

Statsministeriet oplyser tirsdag i en pressemeddelelse, at Rossen forlader sin stilling i Statsministeriet for i stedet at tiltræde som Senior Vice President i Danfoss.

Det sker efter ni års tæt samarbejde med den nuværende statsminister, først som hendes særlige rådgiver i Beskæftigelsesministeriet 2011-2014, Justitsministeriet 2014-2015, stabschef i Socialdemokratiet 2015-2019 og siden da i Statsministeriet.

- Han har været manden, der har tænkt de store linjer for Mette Frederiksen og har lagt strategierne - i øvrigt sammen med en anden person, der er forsvundet fra dansk politik, Henrik Sass Larsen.

Brutal magtspiller
På spørgsmålet om, hvordan partiet og i særdeleshed statsministeren kommer til at klare sig uden Rossens hjerneceller, lyder vurderingen:

Han er et stort tab. Men du skal heller ikke glemme, at han er en mand, der deler vandene. Han er en brutal magtspiller på Christiansborg, der også udøver sin magt brutalt - også i forhold til dem, der kommer i vejen for hans chef gennem mange år, Mette Frederiksen.

- Der er næppe nogen tvivl om, at rigtig mange socialdemokrater drager et lettelsens suk.

Hør hele Henrik Qvortrups analyse i klippet øverst.

1 af 2 Statsminister Mette Frederiksen (S) flankeret af Martin Rossen under et møde om værdig tilbagetrækning i Statsministeriet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
2 af 2 
510 kommentarer
Vis kommentarer