Q: Nu krakelerer Mettes fortælling

Succesfortællingen om, hvor godt regeringen har håndteret coronaepidemien, blegner i lyset af seruminstituttets fejlberegninger af smittetrykket, mener Ekstra Bladets politiske kommentator

- Smittetrykket i Danmark er cirka halveret.

Det var ordene fra Kåre Mølbak, direktør for Statens Serum Institut, på regeringens pressemøde 30. marts.

I et notat samme dag konkluderede SSI, at smittetrykket inden nedlukningen var 2,6.

Nu har instituttet dog til Berlingske erkendt, at tallet var forkert. Der er sket en fejl, og det virkelige smittetryk, da regeringen lukkede samfundet ned, var 1,5.

En dramatisk udvikling i hele det her forløb, mener Ekstra Bladets politiske kommentator, Henrik Qvortrup.

- Sjældent har et 'cirka' skullet tages så bogstaveligt, og det sætter jo nedlukningen og meget andet, der er sket de sidste par måneder, i et ganske nyt lys, siger Henrik Qvortrup.

Dansk politik - 19. maj. 2020 - kl. 10:53 Venstre: Forkert smittetryk falder tilbage på regeringen

Se også: SSI indrømmer fejl under nedlukning

- Det er menneskeligt at fejle. Men jeg synes bare, at der tegner sig et mønster af et seruminstitut, der ikke har været i stand til at gøre ret meget rigtigt i det her forløb. Det forekommer mig, at det ikke er første gang, at vi har set fejl fra både Sundhedsstyrelsen og nu her Statens Serum Institut.

- Så det vil jeg kalde en pinlig fejl, lyder det fra Henrik Qvortrup.

En streg i regningen for regeringen
Alt imens Ekstra Bladets politiske kommentator kalder det en god nyhed, at det lykkes for Danmark at holde smittetrykket nede, advarer han mod, at vi glemmer, hvordan det her fejlagtigt høje tal for smittetryk har ligget til grund for store politiske beslutninger.

- Det her påståede, dramatiske fald i smittetryk efter nedlukningen af Danmark jo er blevet brugt i fortællingen fra statsminister Mette Frederiksens side.

- Hvor skadeligt er det her for Mette Frederiksens fortælling om, at det vi har gjort, det gjorde vi godt?

- Det er da en streg i regningen, at det nu kommer frem, at Mette Frederiksen har baseret sin fortælling på nogle tal, som nu viser sig at være forkerte.

- Det bebrejder jeg for så vidt ikke statsministeren. Hun kunne jo ikke vide, at det, hun blev udstyret med fra eksperterne ude hos seruminstituttet, var forkert.

- Men det rejser jo endnu en gang spørgsmålet, om Danmark blev lukket for meget ned. Var det for høj en pris for at opnå noget, som måske i virkeligheden kunne være opnået ved langt mindre drakoniske tiltag end dem, Mette Frederiksen lagde for dagen i marts måned.

- Jeg har ikke svaret på det. Men jeg synes, at spørgsmålet, man burde stille, er, behøvede man at lukke så meget ned, som man gjorde?

Samfund - 19. maj. 2020 - kl. 14:02 Yderligere tre coronadødsfald i Danmark

Se også: Antallet af nye coronasmittede er det laveste i to måneder

Åbner atter op for diskussionen om genåbning
Statsminister Mette Frederiksen åbnede allerede i sidste uge op for, at anden fase af genåbningen kunne udvides.

De forhandlinger bliver med al sandsynlighed endnu mere aktuelle i lyset af de nye, korrigerede smittetryktal.

- Nu ved vi, at den nedlukning, der blev foretaget 11. marts, har haft en effekt, men langtfra så stor en effekt, som man påstod i slutningen af marts.

- Når de har siddet oppe på Marienborg og forhandlet om, hvad der skulle åbne, har de jo ligesom taget afsæt i, se engang, hvor effektivt det er med den her nedlukning.

- Det er jo det regnestykke, der nu på en eller anden måde er sået tvivl om, fortæller Henrik Qvortrup.

Samfund - 18. maj. 2020 - kl. 20:26 Efter nedlukning: Hovedstaden pulserer igen



Se også: Lukkede grænser: Udenlandsk luksusyacht i dronningens forhave

Se også: Få overblikket: Det åbner i dag

2284 kommentarer
Vis kommentarer