Qvortrup: - Mette F. har udnyttet rædselsbilleder

Regeringen har prøvet at skræmme os, og der har været alt for lidt rum til en reel og åben diskussion, lyder det fra politisk kommentator Henrik Qvortrup og chefredaktør Poul Madsen

Regeringen holder fast i drakoniske tiltag, der ikke giver mening i forhold til den belastningsgrad, vi ser i øjeblikket, lød det fredag fra Henrik Qvortrup og Poul Madsen i Ekstra Bladets tv-studie. Producer: Signe Skov/redigering: Maya Westander

Tomme hospitalssenge, øde testtelte og coronaafdelinger, der lukkes ned. Det er positivt, at vi herhjemme har så god kontrol over spredningen af corona, men det tegner også et billede af en skræmmekampagne fra regeringens side, der har taget overhånd.

Det mener Ekstra Bladets politiske kommentator Henrik Qvortrup.

- Vi skal selvfølgelig glæde os over, at vi hverken har Bergamo- eller New York-tilstande i Danmark.

Dansk politik - 24. apr. 2020 - kl. 13:27 Mette F.: Ingen undersøgelse af 'meget alvorlig' sag

- Men jeg synes også, at man skal huske på, at det, at der har kunnet vises sådan nogle billeder fra udvalgte steder på kloden med, hvor galt det kan gå, det er blevet nærmest kynisk udnyttet af myndighederne herhjemme til at skabe en stemning gående på, ‘at nu må vi hellere alle sammen marchere i samme retning, fordi ellers kan I se, hvordan det kommer til at gå’, siger Henrik Qvortrup.


Chefredaktør Poul Madsen stemmer i:

- Der var nogen, der jokede med, at hvis Mette (Frederiksen, red.) siger ‘hop’, så hopper vi alle sammen. Nu synes jeg, at er vi nået dertil, hvor vi skal begynde at tænke over, om vi skal hoppe til højre eller til venstre.

- Jeg har oplevet, at selv de sundhedsfaglige personer virker overraskede over, hvor meget man har været i stand til at få danskerne til at holde afstand.

- Nu skal vi til at tale om det vigtige, nemlig økonomien, lyder det fra chefredaktøren.

Hvordan har coronakrisen boostet Mette Frederiksens popularitet? Producer: Signe Skov/Redigering: Emma Svendsen

Upassende at stille spørgsmål
Men at betragte situationen med de briller, som Poul Madsen og Henrik Qvortrup ser igennem, er ikke altid noget populært synspunkt, og det er der en særlig grund til.

- Det, myndighederne også er lykkedes med, der er knap så godt, det er, at man har overbevist rigtig mange danskere - hvis ikke de fleste - om, at det egentlig er lidt upassende at se, om der er et eller andet her, der ikke er, som det skal være. 



- Det er egentlig lidt upassende at sætte spørgsmålstegn ved strategien, konstaterer Henrik Qvortrup.

Se også: Mette: Intet om næste fase før om to uger

- Det er lykkedes regeringen at gøre det upassende at stille spørgsmål. Producer: Signe Skov/Redigering: Emma Svendsen

Trafik og tobak dræber også
Vi er i Danmark lykkedes med at undgå en overbelastning af sundhedsvæsenet, og set i det lys mener Henrik Qvortrup, at Mette Frederiksens logik halter.

- Det, Mette Frederiksen har gjort hele vejen igennem, er, at hun har sagt, at 'et coronadødsfald er et for meget’.

- Men jeg er bare nødt til at sige, at hvis det var logikken i forhold til alle mulige andre problemer i det her samfund, så skulle der ikke køre biler på vejene, fordi der sker trafikdødsfald, og der skulle ikke være tobak, fordi folk dør af tobak.

- Jeg ved godt, at corona ikke er influenza, men jeg siger bare, nu er der sat en eller anden standard for, hvordan vi gør, når vi bliver ramt af en sygdom eller pandemi, der kan få folk til at dø, lyder det fra Henrik Qvortrup.

Et forskningsprojekt har gennemgået de første 109 patientjournaler for indlagte med Covid-19 i Vestdanmark, og de er derfor klar til at fremlægge de første spæde resultater. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Samfund - 24. apr. 2020 - kl. 16:11 Coronasmitte kan være startet i februar i Vestdanmark

Se også: Sundhedsstyrelsen anbefaler flere værnemidler i sundheds- og ældrepleje

2223 kommentarer
Vis kommentarer