- Alles øjne hviler nu på Ellemann.
Sådan siger Ekstra Bladets politiske kommentator Henrik Qvortrup, efter at Venstres formand og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen torsdag satte dato på sit comeback til dansk politik.
- Vi har at gøre med en toppolitiker, der ikke kan være halvt med. Fra 1. august starter den helt store test, og det er noget af en opgave, der venter. Om det er muligt for ham at klare det, skal jeg ikke kunne sige - men det skal han kunne, siger Qvortrup.
Det er især opgaven om at overbevise vælgerne om, at han fortsat er den rigtige formand. Og så skal han lykkes med at indfri danskernes forventninger.
- I hans fravær er det lykkedes Troels Lund Poulsen og Stephanie Lose at køre butikken ganske fornuftigt. Så når han kommer tilbage, er det største problem ikke så meget, at han har været væk, men at der har været usikkerhed omkring ledelsesforholdene i Venstre, siger han.
Regeringen har ikke haft den success med projektet over midten, som de håbede på. Journalist Jonas Sahl giver tre grunde til, at regeringen er kommet dårligt fra start
Ifølge Qvortrup står flere Venstre-vælgere fortsat tilbage med et helt centralt spørgsmål.
- Ellemann skal ud at overbevise vælgerne om, at det var den rigtige beslutning, at Venstre skulle med i regeringen, og det bliver ikke nemt, siger han.
- Ellemanns comeback bliver ikke en 'walk in a park', slår han fast.
Det er 1. august, at Jakob Ellemann-Jensen vender tilbage.
Det skriver forsvars- og vicestatsministeren torsdag på Facebook efter en tre måneder lang sygemelding på grund af stress.
Jeppe Kofod forlod under mystiske omstændigheder dansk politik i sidste uge. I første omgang ville han ellers vælges ind i Europa-Parlamentet. Hør mere i 'Ingen kommentarer' herunder eller i din podcast-app