Qvortrup: - Total krig

Regeringen har indgået en boligaftale med Dansk Folkeparti, Enhedslisten, SF og Alternativet i stedet for Radikale Venstre

Den nye aftale skal gribe ind overfor boligspekulanter som Blackstone. Se hvordan de har 'angrebet' det danske boligmarked her. Video: Rie Eva Andersen

Torsdag aften har regeringen indgået en længe ventet aftale på boligområdet.

Nu bliver der indført en karensperiode på fem år, før man må sætte huslejen op efter renovering af lejeboliger.

Det endte i et bittert opgør på den røde fløj, hvor de radikale i den grad endte i grøften.

- Der er totalt krig mellem de radikale og regeringen. Og det kan jo gå hen og blive rigtig farligt, fortæller Henrik Qvortrup, Ekstra Bladets politiske kommentator.

Regeringen har nemlig indgået aftalen med Dansk Folkeparti, Enhedslisten, SF og Alternativet i stedet for de radikale.

Smart træk af regeringen
- Morten Østergaard (B) havde jo satset på, at kunne lave et forlig med de borgerlige, hvor rød blok så ville blive nødt til at komme luskende og takke ja til det, men sådan gik det ikke, fortæller Henrik Qvortrup.

Det i forvejen dårlige forhold mellem De Radikale og regeringen er nu yderligere forpestet. Og det er overraskende, at de radikale bliver byttet ud med Dansk Folkeparti.

- Det er ret smart kommet igen af regeringen og boligminister Kaare Dybvad (S). Det efterlader de radikale med skægget i postkassen. Dansk Folkeparti er lige pludselig i midten af dansk politik. Og det har de ikke været længe, mener Qvortrup.

Forhindre fupnumre
Aftalens formål er især at gribe ind over for udenlandske boligspekulanter, som opkøber lejeboliger i København og sætter huslejen op.

Der kommer  med den nye boligaftale en karensperiode på fem år, fra man har renoveret en lejelejlighed, til man må sætte lejen op.

- Det er vurderingen fra boligøkonomer om, at det er det, der skal til, siger boligminister Kaare Dybvad (S).

Dansk Folkepartis René Christensen siger:

- Vi har fået andre værktøjer ind i forhold til, at det ikke kan betale sig at lave de her hurtige renoveringer - vi kalder dem fuprenoveringer, siger han.

570 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere