Den polske hovedstad Warszawa lagde i går gader til det som bliver betegnet som den største fejring af den polske uafhængighedsdag.
Ifølge byens politi var omkring 60.000 mennesker på gaden. Heraf var en stor del medlemmer af grupper på den alleryderste højrefløj, som kæmper for et Polen uden muslimer. jøder og andre etniske minoriteter.
I demonstrationen sås adskille bannere med åbentlyst racistiske slogans som 'Hvidt Europa' og 'Europa skal blive hvidt'.
Danske Nicklas Clausen oplevede på sin ferietur demonstrationen på nærmeste hold
- Det var relativtfredeligt, men det var mange mennesker, der ikke særligt fredelige ud. Mange var maskerede. Og jeg tror aldrig jeg har set så mange romerlys før, fortæller han på en telefonforbindelse.
Nazisymboler
Mange af demonstranterne lignede hooligans og der blev kastet med kanonslag, forklarer Nicklas Clausen, der til dagligt er journaliststuderende.
- Jeg så rigtig mange med polske flag, men en del gik også med forskellige nazisymboler.
På et billede, som Nicklas Clausen har taget, kan man se, hvordan nogle demonstranter har udrullet et kæmpebanner fra en bro.
Motivet lægger ikke fingrene imellem. Her afbilledes en maskeret demonstrant, som kaster en brandbombe mod en flygtning. Europa er vist som en borg, som flygtningen forsøger at skaffe sig afgang til ved hjælp af en trojansk hest.
Men det var ikke kun polske nationalister, som havde fundet vej til Warszawa.
- Vi så også en gruppe med danske og svenske flag. Så det lader til at passe, at det var nationalister fra hele verden som deltog i marchen, fortæller Nicklas Clausen.
Wall Street Journal mødte 27-årige Mateusz. Han var svøbt i et polsk flag.
- Der er mange fascister og nationalister til den her march. Det har jeg det fint med. Jeg er bare glad for at være her, fortæller han.
Demonstrationen var da også organiseret af to højreradikale grupper ved navn National Radical Camp og All Polish Youth.
Først nævnte gruppe fremviste under demonstrationen bannere med den uhyrlige tekst: 'Bed for et islamisk holocaust'.
Den anden arrangørgruppe ses herunder på en blokvogn. På banneret står: All different. All White. Helt forskellige. Helt hvide.
De højre radikales magtdemonstration i centrum af millionbyen er et udtryk for en voksende tilslutning til det yderste højre i Polen.
For få år siden kæmpede grupperne for blot at tiltrække mere end få hundrede deltagere. Men de seneste tre år har demonstrationen vokset sig til den største markering af uafhængighedsdagen i landet.
- Det er blevet mere og mere giftigt, siger 25-årige Jakub Skrzypek til Wall Street Journal. Han deltog i en moddemmonstration og stod bag et banner med teksten 'Vi er polske jøder'. Talstærkt politi beskyttede ham og hans meddemonstranter.
Bystyret i Warszawa er bestemt heller ikke stolte af den højreradikale march, men de ser ingen muligheder for lovligt at forhindre den gennemførsel, udtaler en talskvinde.
Herunder flere billeder fra demonstrationen taget af Ritzau Fotos internationale samarbejdspartnere.