Rapport: Kinesiske piloter trænes til at angribe USA

En ny Pentagon-rapport beskriver ifølge amerikanske medier, at Kina med stor sandsynlighed træner deres piloter til at angribe USA

Kina træner ifølge rapport deres piloter til at angribe USA. Arkivfoto: All Over Press
Kina træner ifølge rapport deres piloter til at angribe USA. Arkivfoto: All Over Press

Forholdet mellem USA og Kina er nok ikke det bedste for tiden.

En ny rapport fra Pentagon hævder ifølge CNN, at Kina målretter deres piloter til et angreb mod USA.

'I løbet af de sidste tre år har People's Liberation Army (PLA) udviklet sine operative områder for bombefly, opnået erfaring i kritiske maritime regioner og sandsynligvis trænet for at ramme amerikanske og allierede mål', står der angiveligt i Pentagon-rapporten.

Ny forsvarsstrategi
USA har tidligere på året annonceret en ny forsvarsstrategi, hvor der blev proklameret 'langsigtede strategiske konkurrencer mod Kina' som et af det amerikanske militærs helt store udfordringer.

Inden rapporten kom ud, havde det kinesiske militær kritiseret det amerikanske forsvars store regning på 717 milliarder dollars. Penge der var med til at tilgodese et tættere samarbejde med Taiwan.

Rapporten kommer efter, at USA og Kina har haft betændt forhold, da landene blandt andet er uenige om en eskalerende handelskrig og om Beijings handlinger i Taiwan.

Selvom Taiwan har været selvstyrende i næsten 70 år, så ser den kinesiske regering stadig Taiwan som deres.

Kinas store magt
I rapporten fremhæves det også, at det, der står i rapporten, ikke kun er en trussel mod USA eller dets allierede, men et tegn på den store kinesiske indflydelse rundt om verden.

Pentagon analyserer, at den kinesiske præsident Xi Jingpings udviklingsstrategi BRI har til formål at påvirke andre lande i retning af Kinas interesser.

'Kina har til hensigt at bruge BRI til at udvikle stærke økonomiske bånd med andre lande, forme deres interesser for at tilpasse sig Kinas, og afskrække konfrontation eller kritik af Kinas tilgang til følsomme spørgsmål', står der i rapporten.

Se også: Trump optrapper handelskrig med Kina med ny trussel

302 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere