Regeringen suspenderer håndtryk ved ceremonier

På grund af coronakrisen vil regeringen midlertidigt suspendere håndtryk ved grundlovsceremonier. Så snart Sundhedsstyrelsen ændrer retningslinjer, vil regeringen igen stille krav om håndtryk

Ceremonien er - ligesom mange andre ting for tiden - sat på pause på grund af coronavirusset. Foto: Ritzau Scanpix
Ceremonien er - ligesom mange andre ting for tiden - sat på pause på grund af coronavirusset. Foto: Ritzau Scanpix

Regeringen vil på grund af coronakrisen midlertidigt suspendere håndtryk ved grundlovsceremonier.

Det oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse.

Konkret betyder det, at der i det kommende lovforslag om tildeling af statsborgerskab ikke vil blive stillet krav om, at ansøgerne skal udveksle håndtryk i forbindelse med deltagelse i grundlovsceremonier for at blive danske statsborgere.

'Regeringens ønske om at suspendere håndtrykket skal ses i lyset af COVID-19 og de nuværende anbefalinger fra sundhedsmyndighederne om ikke at udsætte sig selv og andre for smitte ved at give hånd', står der i pressemeddelesen.

Krav stilles igen efter coronakrise
Så snart coronakrisen er ovre, og sundhedsstyrelsen ændrer anbefalingerne igen, vil krav om håndtryk igen blive stillet.

- Vi kan selvfølgelig ikke forlange, at nye statsborgere skal give borgmesteren hånden, når sundhedsmyndighederne anbefaler, at man slet ikke giver hånd. Jeg tør ikke sige, hvornår vi kommer til at give hinanden hånd igen, udtaler Mattias Tesfaye.

I alt 2700 personer vil blive omfattet af de nye regler. Heriblandt er 1.000 ansøgere, der var omfattet af den seneste lov om tildeling af statsborgerskab, vil være omfattet af suspensionen.

Se også: Støttepartier: Drop håndtryk for nye statsborgere under krisen

Se også: Minister undviger at tale om at sætte håndtryk på pause

254 kommentarer
Vis kommentarer