- Regeringen viser igen sin magtfuldkommenhed

Regeringen kritiseres nu fra flere partier i kølvandet på sagen om PET, der i maj var under pres i Syrien-sagen.

Følg Politik

Ved du noget? Skriv til eb-sikker@protonmail.com

Regeringens håndtering af sagen om børnene i Syrien er nu igen genstand for hård kritik på tværs af Folketinget.

Ord som 'ekstremt alarmerende' og 'magtfuldkommenhed' sendes i retning af regeringen, og det sker efter, at Ekstra Bladet lørdag kunne afsløre, at PET under en 'forpint proces' i maj blev presset til at levere en vurdering, som kunne bruges politisk til at foretage en kovending.

- Regeringen viser igen sin magtfuldkommenhed. Det er grotesk, hvis det viser sig, at regeringen har brugt Danmarks efterretningstjeneste til at hjælpe sig selv ud af en politisk pine, lyder det fra Venstres Michael Aastrup Jensen.

Artiklen fortsættes under billedet ...

Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, langer nu efter regeringen. Foto: Ritzau Scanpix.
Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, langer nu efter regeringen. Foto: Ritzau Scanpix.

Han vil som udenrigsordfører og næstformand for Udenrigspolitisk Nævn nu have udenrigsminister Jeppe Kofod og justitsminister Nick Hækkerup til at møde op i nævnet, hvor partierne normalt kan drøfte fortrolige forhold.

- Det ser ud til, at vi nu igen-igen ser en magtfuldkommenhed fra regeringens side, og det er ekstremt alarmerende, at man åbenbart fra regeringens side presser vores efterretningstjeneste. Det skal vi have belyst og have vendt hver en sten af, understreger han.

'Magtmisbrug'
Samme toner lyder der fra Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, som vil forsøge at få de ansvarlige i et samråd.

-Vi vil have kortlagt præcis, hvad der er foregået. Det er en pine, hvis offentlige myndigheder skal tvinges ud i at ændre formuleringer, som de ikke af egen drift har interesse i, og det er magtmisbrug og magtforskydning, sagde han lørdag.

Artiklen fortsættes under billedet ...

SFs retsordfører, Karina Lorentzen, vil på baggrund af Ekstra Bladets afsløring bede om en redegørelse. Foto: Ritzau Scanpix.
SFs retsordfører, Karina Lorentzen, vil på baggrund af Ekstra Bladets afsløring bede om en redegørelse. Foto: Ritzau Scanpix.

Hos regeringens støtteparti, SF, er man knap så hård i tonen. Dog kræver partiet en redegørelse i sagen, siger retsordfører Karina Lorentzen.

- Jeg ser frem til forklaringen i denne sag, Det er i hvert fald ikke i orden, hvis PET er blevet skubbet foran sig af regeringen for at få kvinderne og børnene hjem. Der må man være ærlig om, at man foretager et politisk valg, hvis det er det, der er tilfældet.

Justitsministeriet har ikke ønsket at forholde sig til, hvorvidt PET blev presset i forløbet, eller hvorfor en dato blev fjernet fra et udkast.

I stedet oplyser ministeriet, at det er er normalt, at der er dialog mellem PET og ministeriet i den slags processer:

'Vurderingen skulle forholde sig til de sikkerhedsmæssige aspekter af om nødvendigt at tilbyde evakuering af både de tre danske mødre og deres børn til Danmark', skriver ministeriet.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Bliv klogere på to hemmeligholdte rapporter fra FE og PET om børnene i Syrien:

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Selv #metoo-entusiastiske kvinder må medgive