Resultater fra Demokraternes caucus i Iowa lader vente på sig

Kandidaterne til at blive Demokraternes præsidentkandidat venter fortsat på resultatet fra primærvalg i Iowa.

Resultaterne fra Demokraternes vælgermøder - det såkaldte caucus - i den amerikanske delstat Iowa lader vente på sig.

Det melder tv-stationen CNN omkring klokken 04.30 natten til tirsdag dansk tid.

Det står således fortsat ikke klart, hvilken Demokratisk kandidat, som de demokratiske vælgere i Iowa mener skal udfordre præsident Donald Trump ved præsidentvalget i november.

På dette tidspunkt ved det sidste primærvalg i Iowa i 2016 var næsten 70 procent af stemmerne talt op.

Men indtil videre er der ikke blevet offentliggjort et eneste officielt resultat fra demokraternes partikontor.

Demokraterne oplyser ifølge CNN, at forsinkelsen skyldes en "kvalitetskontrol" af resultaterne.

I mellemtiden har Trump som ventet fået opbakning fra de republikanske vælgere i Iowa. Det skriver BBC.

6 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere