Annonce:
Annonce:

Rigtige venner: Mette F. forgylder Sass med post til kvart million

Socialdemokratiet indstiller en partikammerat. Ser indspist ud, lyder kritikken

Den socialdemokratiske regering har i de seneste måneder haft travlt med at honorere loyale venner af partiet med vellønnede bestyrelsesposter.
Annonce:
Følg Politik

Den socialdemokratiske topledelse fortsætter med at forkæle Henrik Sass Larsen med lukrative bestyrelsesposter.

Tilbage i september udnævnte erhvervsminister Simon Kollerup den tidligere magtfulde socialdemokrat som nyt bestyrelsesmedlem af Nordsøenheden, hvilket kaster et årligt honorar på 132.000 kroner af sig.

Og nu har regeringens ansættelsesudvalg, som består af Mette Frederiksen og Nicolai Wammen, åbnet for godteposen igen og indstillet Henrik Sass Larsen som ny bestyrelsesformand for Det Danske Klasselotteri.

En post, som ifølge Klasselotteriets regnskaber honoreres med 250.000 kroner årligt.

Får 50.000 kroner pr. møde
Klasselotteriets direktør, Elisabeth Rask Jørgensen, oplyser til Ekstra Bladet, at lotteriets bestyrelse i seneste regnskabsår mødtes fem gange.

Annonce:

Hvis den mødefrekvens fortsætter, kan Henrik Sass Larsen se frem til at modtage 50.000 kroner pr. møde. 

Ifølge Finansministeriet er Henrik Sass Larsen, som i 2019 forlod Folketinget til fordel for en direktørstilling i brancheorganisationen Aktive Ejere, indstillet til posten på baggrund af hans politiske forståelse og kendskab til erhvervslivet.

'I udvælgelsen er der lagt vægt på Henrik Sass Larsens solide ledelses- og forhandlingsmæssige erfaring, politiske forståelse samt indgående kendskab til erhvervslivet. Jeg er derfor glad for, at Henrik Sass Larsen har sagt ja til at påtage sig opgaven som ny bestyrelsesformand,' udtaler finansminister Nicolai Wammen i en mail.

Fakta om Klasselotteriet:

• Det Danske Klasselotteri A/S er ejet 100 % af den danske stat.

• Klasselotteriet er Danmarks ældste lotteri - stiftet i 1753.

• I 1992 blev Klasselotteriet omdannet til et statsligt aktieselskab.

• Klasselotteriets overskud går til udlodningsmidlerne, der fordeles til en lang række gode formål, herunder idræt, kultur og andre almennyttige formål.

Kilde: Det Danske Klasselotteri.

Ekstra Bladet har spurgt Finansministeriet om indstillingen af Sass Larsen er en socialdemokratisk vennetjeneste, men det har ministeriet ikke ønsket at svare på.

Annonce:

Det Danske Klasselotteri oplyser, at Henrik Sass Larsen ventes at blive officielt udpeget som ny bestyrelsesformand ved en ekstraordinær generalforsamling sidst i oktober.

Han overtager posten fra Venstres tidligere skatte- og forsvarsminister, Peter Christensen, der i 2018 blev udpeget af den daværende borgerlige VLAK-regering. Han er i stedet udpeget som ny bestyrelsesformand hos Danske Spil.

Opfordrer til offentlige stillingsopslag
Hos Transparency International Danmark mener formand, Jesper Olsen, at både den nuværende og tidligere regerings udpegning af partikammerater 'kommer til at se lidt indspist ud'.

Det bliver i Sosse-familien

Den socialdemokratiske regering har i de seneste måneder haft travlt med at honorere loyale venner af partiet med vellønnede bestyrelsesposter.

Foruden Henrik Sass Larsen, der indenfor få uger er udpeget som medlem af to forskellige bestyrelser, der samlet indbringer ham 382.000 kroner årligt, er også Mogens Lykketoft og Thor Möger Pedersen udpeget som bestyrelsesmedlemmer af regeringen.

I begyndelsen af september kunne den tidligere S-formand Mogens Lykketoft glæde sig over at blive indstillet som ny bestyrelsesformand for Energinet, hvilket kaster et honorar på 479.000 kroner af sig.

- Jeg har forstået på ministeren, at når man var interesseret i, at jeg tog jobbet, så er det såmænd ikke specielt, fordi jeg er socialdemokrat, men fordi jeg har den baggrund, jeg har fra de sidste fem år, hvor jeg var formand for FN's generalforsamling, forklarede Mogens Lykketoft i den forbindelse og afviste, der skulle være tale om en vennetjeneste.

Derudover udpegede regeringens erhvervsminister, Simon Kollerup, i sommer Thor Möger Pedersen som nyt medlem af Vækstfondens bestyrelse.

Möger Pedersen er tidligere chef for Socialdemokratiets politiske afdeling på Christiansborg og kan se frem til at modtage 160.000 kroner årligt for sit bestyrelsesarbejde i den statslige finansieringsfond.

Thor Möger Pedersen blev udpeget, ’fordi han har kendskab til samspillet mellem den private og den offentlige sektor’, lød det i en pressemeddelelse fra Kollerup.

I stedet burde man lave offentlige stillingsopslag, så der var lige adgang for alle til at søge posterne, foreslår Jesper Olsen.

- Jeg har ikke noget grundlag for at sige, at de ikke skulle være kvalificerede til de poster. Jeg synes bare, der må være en åbenhed om, at nu er der en post, og hvad er det er for nogle kriterier, man går efter, og så man må søge og udpege. Det gør man jo i universitetsverden, hvor det fungerer fint, siger han.

Annonce:

Den kommende bestyrelsesformand, Henrik Sass Larsen, der fra 2000 til 2019 sad i folketinget for Socialdemokraterne og undervejs bestred posten som erhvervsminister, er ikke vendt tilbage på Ekstra Bladets henvendelse i sagen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Leif Vedel Sørensen, 67 år, Aarhus

- Det lyder som et godt sideben, han har fået, men det er jo svært at vide, hvor meget arbejde der ligger i det.

- Henrik Sass Larsen er jo gået ud af Socialdemokratiet, fordi han var syg, så det lyder som en påskønnelse af hans tidligere gerninger.

- Jeg synes, det ville være en god ide, hvis man slog den slags poster op offentligt, så alle kunne søge.

Helle Bjørch, 58 år, Vejen

- Det lyder som en fed tjans, og det er jo mange penge. Men hvad indebærer det at deltage i møderne? Hvis det bare er tre timer ad gangen, så vil jeg også gerne tilbydes den post. Mette Frederiksen må i hvert fald gerne ringe til mig.

Annonce:

- De folk færdes jo i de kredse, og det er jo derfor, at de vælges til den slags poster. Men det er mange penge, og derfor synes jeg også, at det skulle være som med offentlige stillinger, at man slår det op offentligt.

Mette Egesholm, 42 år, København

- Jeg tror ikke, at det er en usædvanlig honorering. Jeg tror, at mange andre bestyrelsesformænd får endnu mere, og hvis de kender hinanden, og Mette Frederiksen mener, at han er den rette uden at bryde reglerne, så er det vel o.k.

- Det kommer dog an på, hvad han ved, og hvad han kan, men jeg ikke sikker på, at ledelsesmæssig erfaring nødvendigvis er de rigtige kompetencer at have som bestyrelsesformand.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

... Se billederne

Annonce:
Har du vildledt Folketinget, Ellemann?
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: