'Robotten Berlusconi': Her er hans 49 år yngre kone

Silvio Berlusconi har igen, igen, igen stjålet overskrifterne i Italien. Valget er nært forestående, og nu bliver den unge partner også vist frem

Berlusconis liv har været én lang, farverig og kontroversiel forestilling - se nogle af de mest absurde øjeblikke her.

I 1986 ejede Silvio Berlusconi en af verdens største fodboldklubber, AC Milan, samt tre af de største tv-stationer i Italien. Samme år fyldte Francesca Pascale et år.

I dag danner de to turtelduer par. Han er 81 år. Hun er 32 år.

Valget i Italien nærmer sig, og søndag 4. marts bliver afgørende for den flamboyante italienske politiker. Men intet valg i Italien uden Silvio Berlusconis privatliv også er i fokus.

Det italienske ugeblad Chi, som også ejes af Silvio Berlusconis ældste datter, Marina Berlusconi, er blevet inviteret indenfor i Villa Maria i Rom, hvor parret bor.

Artiklen fortsætter under billederne

Her ses parret til Francesca Pascales lillesøsters bryllup (Foto: Salvatore Laporta/IPA/REX)
Her ses parret til Francesca Pascales lillesøsters bryllup (Foto: Salvatore Laporta/IPA/REX)

Foto: Salvatore Laporta/IPA/REX
Foto: Salvatore Laporta/IPA/REX

- Francescas sødme og varme sind er det, der gør, at jeg kan klare hverdagens udfordringer, siger Silvio Berlusconi i det eksklusive interview.

Francesca Pascale og Silvio Berlusconi mødte hinanden i 2009, fordi hun var medlem af hans fanklub i Italien. I 2012 blev de forlovet, og senere valgte de at blive hemmeligt gift.

Sover tre timer
Samtidig løfter Italiens 'Il Cavaliere' (Ridderen red.) sløret for, hvordan han holder sig ung i løbet af en valgkamp. Og det er ikke rar læsning, for dem der godt kan lide at sove længe.

- Jeg har trænet min krop ligesom en atlet, så jeg kan håndtere en hård valgkamp. Jeg sover ikke ret meget.

- Nogle gange arbejder jeg til klokken to eller tre om natten, og så står jeg op klokken seks, siger han til magasinet og tilføjer samtidig, at han spiser meget frugt og drikker masser af juice.

Det er ren propaganda
Flere italienske medier er dog lidt mere kritiske over for det eksklusive interview, hvor Berlusconi blandt andet bliver beskrevet som en perfekt robot. I en artikel beskriver det italienske medie Lettera 43, hvordan der er tale om ren propaganda.

Artiklen fortsætter under billederne

Foto: Salvatore Laporta/IPA/REX
Foto: Salvatore Laporta/IPA/REX

Foto: All Over Press
Foto: All Over Press
 

Et glansbillede, der skal fremstille Silvio Berlusconi og hans familie på den bedste mulige måde inden valget.

Mediet hæfter sig da også ved, at det kun er Chi, som styres af hovedpersonens datter, der har fået adgang til hans hjem.

Du kan læse meget mere om Silvio Berlusconi og valgkampen herunder:

Se også: Han er som en kat - bare med 12-13 liv

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Foto: AP
Foto: AP
 

145 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere