Rockstjerne, darling og 'Tax Lady': Vestager er dronning af EU

Danmarks 51-årige politiske superstjerne har mange venner og - måske endnu vigtigere - få fjender i et magtspændt EU-system, hvor hun længe har været favorit til en toppost

Margrethe Vestager kindkysser den mest magtfulde mand i EU-systemet, Jean-Claude Juncker. Det er hans job, Vestager længe er blevet udpeget som arvtager til, og som der i aften bliver truffet beslutning om. Foto: Yves Herman / Ritzau Scanpix.
Margrethe Vestager kindkysser den mest magtfulde mand i EU-systemet, Jean-Claude Juncker. Det er hans job, Vestager længe er blevet udpeget som arvtager til, og som der i aften bliver truffet beslutning om. Foto: Yves Herman / Ritzau Scanpix.

Hendes skæbne bliver beseglet over en god middag i Bruxelles torsdag aften, hvor hun ikke selv er på gæstelisten.

Det er til gengæld EU's 28 stats- og regeringschefer, som sætter sig til bords med det formål at få sat navn og ansigt på de mest magtfulde poster i EU-systemet. Blandt andet formanden for Europa-Kommissionen.

Margrethe Vestagers drømmejob.

Den 51-årige danske nuværende konkurrencekommissær er blevet kaldt 'rockstjerne', 'dronningen af Bruxelles' og en 'oplagt arvtager' til den magtfulde post som formand for EU-Kommissionen.

'Dronningen af Bruxelles' får sin fremtidige karriere afgjort torsdag aften, hvor EU's regeringschefer er samlet til en arbejdsmiddag. Foto: Ritzau Scanpix
'Dronningen af Bruxelles' får sin fremtidige karriere afgjort torsdag aften, hvor EU's regeringschefer er samlet til en arbejdsmiddag. Foto: Ritzau Scanpix
 

Den tidligere minister og formand for radikale udmærker sig i EU-systemet - som hun også gjorde det på Christiansborg - som en benhård forhandler, men bliver også af mange peget på, som den politiker, der skinner klarest igennem, kommunikerer bedst og er det tætteste, nogen i EU-Kommissionen nogensinde er kommet på at være en stjerne.

Selv når hun er i modvind og udsat for kritik, er der lige nu ingen over og ingen ved siden af Margrethe Vestager fra Glostrup.

Familien splittet ad
Margrethe Vestager, der er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet, bor alene i en lejlighed i Bruxelles, der har været hendes hjem siden indsættelsen som kommissær i november 2014. I starten havde hun sin mand, Thomas, og deres to yngste af tre døtre med i den belgiske storby, men mand og børn endte efter et år med at rejse hjem til Danmark.

- Vores mellemste datter var superglad for at være her. Den yngste på 12 år var tilsvarende træt af det, forklarer Margrethe Vestager til Ekstra Bladet om beslutningen, der betød, at familien måtte splittes op.

- Det var ikke en svær beslutning. Hvis børnene ikke er glade, må vi ændre noget.

Fire gange Vestager til premiere i biografen. Margrethe står mellem pigerne Maria, Ella og Rebecca. Foto: Ritzau Scanpix
Fire gange Vestager til premiere i biografen. Margrethe står mellem pigerne Maria, Ella og Rebecca. Foto: Ritzau Scanpix
 

- Hvad var det, der ikke fungerede?

- Hun var 12 år, da vi flyttede, og det var ikke et valg, hun havde truffet. Og da vi syntes, at hun havde prøvet at give det en chance, men ikke syntes, at det fungerede for hende, måtte vi lave det om.

Det skaber naturligvis, fortæller Vestager, en masse savn. Men løsningen fungerer for dem, og Margrethe er sammen med familien hver weekend - enten i Danmark eller i Bruxelles. På den måde er hun - med lange arbejdsdage på de lange gange i EU-Kommissionen i hverdagene og med familien i weekenden - aldrig alene. Alligevel finder hun tid til bare at være Margrethe.

- Jeg kan godt lide at komme ud at løbe en tur om morgenen. Jeg følger også med i 'X Factor', 'Bagedysten' og 'Kender du typen?', og så ser jeg også nyheder. Jeg er glad for at slutte dagen af med at lave noget, som slet ikke har noget med arbejde at gøre. Og så holder jeg weekend, når det er weekend.

Kommissær og mor til Danish Music Awards i 2014 med de to yngste i børneflokken. Foto: Mogens Flindt/Ritzau Scanpix
Kommissær og mor til Danish Music Awards i 2014 med de to yngste i børneflokken. Foto: Mogens Flindt/Ritzau Scanpix
 

Vred Trump: Hun hader USA
I jobbet som konkurrencekommissær har hun lagt arm med giganter som Google, Apple og Siemens. Hun har sloges med Kina og USA - og Donald Trump har set sig så sur på hendes bøder og skattekrav til amerikanske virksomheder, at han kalder hende 'The Tax Lady'.

- Hende jeres tax lady, hun hader virkelig USA, tordnede Trump.

Det er dog ikke noget, Margrethe Vestager ligger søvnløs over.

- Meget af det følger jo med jobbet. Det handler jo ikke om 'mig-mig' - det handler om det job, jeg udfører. Jeg har selv faktatjekket sætningen. Det er rigtigt, jeg er en kvinde, og jeg arbejder med skat, har hun tidligere udtalt til Berlingske om Trumps bandbuller mod hende.

- Jeg har et filter: Er der nogen, der har noget på hjerte her? For eksempel beskyldninger om at gå særligt efter amerikanske virksomheder. Det tager jeg virkelig alvorligt. Beskyldningerne om, at tyskerne får en anden behandling end italienerne i banksager, det tager jeg virkelig alvorligt. Ligebehandling er det, unionen er bygget på, lyder det til Berlingske.

To alvorlige udfordringer
Fra Vestagers stol i Europa-Kommissionen er der to dagsordener, der overstråler alt andet: klima og digitalisering. Ingen af delene kan vælges fra - sådan er vilkårene i den globaliserede verden, vi lever i, siger hun.

- Det er vilkår, som vi skal sætte retning for. Og hvis ikke vi gør det, hvis ikke vi tager de to udfordringer dybt alvorligt, er det dem, der kommer til at definere vores samfund. I stedet for at vi selv kommer til at forme vores samfund.

Når de 28 stats- og regeringschefer rejser sig efter middagen torsdag aften, er Vestagers fremtid afgjort.

Ligger den ikke i Bruxelles, har hun ingen idé om, hvad hun skal, eller hvorfra det skal foregå.

- Det ved jeg ikke. Vi får jo nogle ventepenge, og der er nogle regler for, at vi skal spørge (i forbindelse med mulige jobs, red.), så der ikke er nogen interessemodsætninger og så videre. Så derfor er det sådan set ret åbent.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Fem nedslag i Vestagers karriere

Kanonvalg i 2011:

Efter en gedigen valgsejr i 2011 fejrer Margrethe Vestager sit partis succes. Foto: Ritzau Scanpix
Efter en gedigen valgsejr i 2011 fejrer Margrethe Vestager sit partis succes. Foto: Ritzau Scanpix
 

Med over 23.000 personlige stemmer fik Margrethe Vestager det ottendehøjeste antal stemmer blandt folketingskandidaterne. Samtidig gik radikale markant frem. Det skyldtes blandt andet, at de radikale og de konservative gav håndtryk på at ville bryde med blokpolitikken og samarbejde over midten. Ikke mindst den radikale leder Margrethe Vestager fik derved succes med at markedsføre partiet som uafhængigt af blokkene, selvom hun holdt fast i at ville pege på den socialdemokratiske formand, Helle Thorning-Schmidt, som statsminister.

Efter valget forhandlede Vestager regeringsgrundlag med Socialdemokraterne og SF og fik trumfet som mange radikale mærkesager ind i regeringsgrundlaget, at hun fik øgenavnet 'Margrethe den tredje'.

På trods af et mudret forhandlingsforløb i 'det sorte tårn' på Amager endte Vestager ikke alene som sejrherre, men også med titlen som økonomi- og indenrigsminister.

Kommissærposten:

Farvel, Danmark. Bonjour, Bruxelles. Her fortæller Margrethe Vestager, at hun forlader dansk politik. Hendes afløser som formand for de radikale og som økonomi- og indenrigsminister blev Morten Østergaard. Foto: Henning Hjorth/Ritzau Scanpix
Farvel, Danmark. Bonjour, Bruxelles. Her fortæller Margrethe Vestager, at hun forlader dansk politik. Hendes afløser som formand for de radikale og som økonomi- og indenrigsminister blev Morten Østergaard. Foto: Henning Hjorth/Ritzau Scanpix
 

Mens Helle Thorning-Schmidt stadig var statsminister, blev der spekuleret hårdt og længe i, om hun var på vej til en toppost i EU. Det skete ikke, men til alles overraskelse blev Margrethe Vestager i stedet ny EU-kommissær i 2014.

2. oktober 2014 foretog EU-Parlamentets økonomiudvalg en høring med en tre timer lang udspørgen af Vestager som en ud af 27 kommissærhøringer. Hun slap vældig godt fra høringen og blev ved en enstemmig godkendelse som konkurrencekommissær og officielt indsat på den magtfulde post tre uger efter.

Da Margrethe Vestager forlod dansk politik, overtog Morten Østergaard helt udramatisk formandsposten hos de radikale, ligesom han overtog hendes stol i Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Retssagerne:

Margrethe Vestager har lagt sig ud med nogle af de virkelig tunge drenge. Foto: Yves Herman/Ritzau Scanpix
Margrethe Vestager har lagt sig ud med nogle af de virkelig tunge drenge. Foto: Yves Herman/Ritzau Scanpix
 

Facebook, Google, Amazon og Apple. Det er blot nogle af de giganter, som konkurrencekommissæren har været efter.

I august 2016 gav hun Apple et skattesmæk på næsten 100 milliarder kroner, som selskabet skulle betale tilbage til Irland for en lidt for gunstig skatteaftale, hvor virksomheden havde betalt under én procent i skat. Irland nægtede dog at inddrive pengene fra Apple, hvorefter EU-Kommissionen planlagde en retssag mod landet. Det blev dog droppet, da Apple endte med at betale pengene.

Google måtte også til lommerne, efter at Margrethe Vestager idømte dem en bøde på 32 milliarder kroner.

Gigantbøden var den største konkurrencebøde i EU's historie.

Årsagen til bøden var, at Google havde krævet, at deres søgemaskine-app og deres browser Chrome skulle installeres på forhånd på alt udstyr - ellers vil udstyret ikke kunne tilgå netbutikken Google Play, hvor man henter og køber apps, film, bøger m.m.

Derudover har Google betalt store producenter og teleselskaber for kun at installere Google-apps og ikke konkurrerende produkter på det udstyr, de sælger.

Bøden til Google fik præsident Donald Trump helt op i det røde felt.

- Jeg sagde det jo! EU har lige givet en fem mia. dollars stor bøde til en af vores store virksomheder, Google. De har i sandhed udnyttet USA, men det vil ikke vare ved! skrev han på sin yndlings-medie, Twitter.

Formand for radikale:

Margrethe Vestager som nyudnævnt formand for Det Radikale Venstre. Arkivfoto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Margrethe Vestager som nyudnævnt formand for Det Radikale Venstre. Arkivfoto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
 

Margrethe Vestager overtog med egne ord 'et håndværkertilbud', da hun overtog formandsposten i de radikale efter Marianne Jelved i 2007. Partiet var i en turbulent periode, og fremtrædende medlemmer som Naser Khader og Anders Samuelsen havde forladt skuden og havde startet deres eget nye parti: Ny Alliance. Og hendes første tid blev da også problemfyldt.

Folketingsvalget i 2007 blev et decideret katastrofevalg for de radikale, og flere pegede på, at det var Margrethe Vestagers ensidige satsning på samarbejde med Socialdemokratiet - en satsning, der blev betegnet som egenrådig - mens andre pegede på udlændingepolitikken som årsag til den enorme tilbagegang.

Særligt Simon Emil Ammitzbøll-Bille kritiserede formanden, og han forlod partiet i 2008 med ordene:

- Jeg har været meget utilfreds med den måde, hvorpå Margrethe Vestager har ledet gruppen.

Yngste kvindelige minister som 29-årig:

Unge Margrethe som kirke- og undervisningsminister. Arkivfoto: Ritzau Scanpix.
Unge Margrethe som kirke- og undervisningsminister. Arkivfoto: Ritzau Scanpix.
 

Margrethe Vestager opnåede ikke valg ved folketingsvalget i 1998, men blev alligevel udpeget som undervisningsminister og kirkeminister i den socialdemokratisk-ledede regering med Poul Nyrup Rasmussen i spidsen.

Det betød, at Margrethe Vestager, der var 29 år gammel, blev den hidtil yngste kvindelige minister nogensinde. Senere blev hun også den første minister, der fødte et barn under sin ministerperiode. 

I tiden som undervisningsminister, hvor hun sad frem til november 2001, satte hun nogle markante aftryk. Hun ville af samfundsøkonomiske grunde gerne have studerende hurtigere igennem uddannelsessystemet, hvilket betød, at hun forbedrede mulighederne for meritoverførsel, hun justerede SU'en og ændrede på strukturen på mange uddannelser.

167 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere