Rusland svarer igen på udvisninger: Sådan rammer det Danmark

Sanktioner fra EU-lande og USA besvares med tilsvarende antal udvisninger fra Ruslands side, lyder det

Putin taler om angrebet på Skripal efter beskyldninger fra den britiske premierminister Theresa May. Video: AP

Rusland vil besvare sanktionerne fra EU-landene og USA og andre lande med et tilsvarende antal udvisninger.

Det oplyser den russiske udenrigsminister til det russiske nyhedsbureau Ria ifølge Reuters.

- Svaret vil være tilsvarende. Vi vil arbejde på det i de kommende dage og vil besvare alle landene efter tur, siger udenrigsministeriet ifølge mediet.

Se også: Danmark udviser to russiske diplomater

Det sker som reaktion på, at 14 EU-lande mandag har annonceret udvisning af flere end 30 russiske diplomater. Danmark har udvist to russiske diplomater.

USA udviser 60 russere, herunder 12 fra en FN-mission i New York, USA, mens et russisk konsulat i Seattle lukkes.

Rusland har ifølge Reuters efterfølgende meldt, at landet vil udvise 60 amerikanske medlemmer af diplomatiske missioner i Rusland.

Se også: Boris Johnson: Putin vil udnytte VM som Hitler gjorde med OL

Vestens udvisninger kommer efter, at en tidligere russisk dobbeltagent er blevet forgiftet i Salisbury, England.

Sergej Skripal og hans datter er ifølge britiske efterforskere blevet forgiftet med novichok, der oprindeligt er udviklet af Sovjetunionen.

Den britiske regering mener, at Rusland står bag og har derfor iværksat flere sanktioner her mod. Blandt andet er 23 russiske diplomater blevet udvist.

785 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere