Rusland tordner mod Danmark: I er antirussiske

Ifølge den russiske ambassadør provokerer Danmark Rusland ved at sende 150 soldater til Baltikum

(Foto: AP)
(Foto: AP)

Danmark står blandt de forreste i køen, når der skal råbes af Rusland.

Det mener i hvert fald Mikhail Vanin, der er russisk ambassadør i Danmark, i et interview med Politiken.

- Danmark fører hele tiden an i enhver antirussisk kampagne. Når der er sanktioner mod Rusland, er Danmark blandt de første. Hvis det gælder om at sende styrker til Ruslands grænse, er Danmark foran, siger han til avisen.

Ambassadøren mener ikke, at Danmark er en decideret fjende, men blandt lande "som er meget fjendtlige".

Tidligere på måneden blev det besluttet, at Danmark sender 150 soldater til Baltikum som et led i Natos forstærkning til de østeuropæiske lande.

En provokation
Det tiltag faldt ikke i god jord i Kreml, fortæller Mikhail Vanin til avisen.

- Det er en provokation, og der vil naturligvis komme et russisk svar. Ikke aggressivt, men vi vil styrke vores forsvar og forsvarsevne på grund af det. Vi kan ikke støtte den beslutning.

- Vi er nødt til at afslutte dette kapitel med fjendtligheder - men det er først og fremmest fra dansk side, ikke fra russisk, tilføjer han.

Politiken har forgæves forsøgt at få en kommentar fra udenrigsminister Kristian Jensen (V). Men Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen har kun hovedrysten tilovers for ambassadøren.

- Putin har kun respekt for én ting, og det er at sætte hårdt mod hårdt. De baltiske lande har ikke nogen til at forsvare sig, hvis ikke vi gør det, siger Michael Aastrup Jensen til Politiken.

Se også: Ruslands ambassadør truer Danmark med angreb

Se også: Ekspert: Derfor truer Ruslands ambassadør Danmark

Har gjort det før
Den russiske ambassadør er også tidligere kommet med trusler mod Danmark i de danske medier. I marts sidste år truede han Danmark med, at der ville være en risiko for, at vi ville blive udsat for et atomangreb, hvis vi tilsluttede os Natos missilforsvar.

- Jeg tror ikke, at danskerne helt forstår konsekvenserne af, hvad der sker, hvis Danmark tilslutter sig det amerikansk-styrede missilforsvar. Sker det, bliver danske krigsskibe mål for russiske atommissiler, sagde Mikhail Vanin til Jyllands-Posten og fortsatte:

- Danmark vil blive en del af truslen mod Rusland. Det vil blive mindre fredeligt, og forholdet til Rusland vil tage skade. Det er naturligvis jeres beslutning - jeg vil blot minde jer om, at I vil miste både penge og sikkerhed. Samtidig råder Rusland over missiler, som garanteret kan gennemtrænge det fremtidige globale missilforsvarssystem.

Ambassadørens trussel fik daværende udenrigsminister Martin Lidegaard til at kalde udtalelserne for 'uacceptabelt'

- - Hvis han har udtalt sig i den retning, er det selvfølgelig uacceptabelt. Rusland ved udmærket godt, at Natos missilforsvar er defensivt og ikke er vendt mod dem. Vi er uenige med Rusland om mange vigtige ting, men det er vigtigt, at tonen mellem os ikke eskalerer.

401 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen