Annonce:
Annonce:

Ruslands-ekspert: Trump har brug for at spille stærk mand overfor Putin

Meget er retorik: - Der foregår et spil i både de amerikanske og russiske kulisser, som man lige nu kun kan gisne om, siger Ruslands-ekspert Per Dalgaard

Trump har muligvis behov for at lægge afstand til Putin, så beskyldningerne om at han er i lommen på ham, dæmpes. Foto: AP
Trump har muligvis behov for at lægge afstand til Putin, så beskyldningerne om at han er i lommen på ham, dæmpes. Foto: AP
Annonce:
Følg Politik

Umiddelbart ser forholdet mellem USA og Rusland ud til at være nået et nyt lavpunkt efter de seneste dages diskussioner mellem top-lederne af de to lande.

Onsdag gik præsident Donald Trump så langt som til at fastslå, at forholdet mellem de to lande er det dårligste nogensinde.

Og fra Kreml siger præsident Vladimir Putins talsmand, Dmitry Peskov, at den amerikanske udenrigsministers besøg i Moskva ikke har bragt et mere positivt skifte på banen.

USAs udenrigsminister Rex Tillerson forlod da også Rusland uden at der er aftalt et topmøde mellem Putin og Trump.

Det er for tidligt, lyder det fra russisk side.

- Efter min opfattelse foregår der et spil i både de russiske og de amerikanske kulisser. Det er fuldstændig umuligt at sige noget kvalificeret om, hvad dette spil går ud på. Men jeg tror, at meget af det vi ser og hører nu er ren retorik.

Annonce:

- Trump har behov for at spille stærk mand overfor Putin, siger Ruslands-ekspert Per Dalgaard til Ekstra Bladet.

I lommen på russerne
Per Dalgaard har i en årrække arbejdet som korrespondent i Moskva for flere danske aviser og han har skrevet adskillige bøger om Rusland og Sovjetunionen.

- Man skal bemærke, at Trump har et stort behov for at lægge afstand til Rusland og Putin for øjeblikket. På hjemmefronten er han længe blevet beskyldt for at være i lommen på russerne.

- Den hårde retorik fra Trump kan være et forsøg på at komme væk fra dette rygte. Hvis russerne virkelig har støttet Trump i valgkampen - hvad noget faktisk kan tyde på - så gælder det for begge parter om at spille spillet lige nu, siger Per Dalgaard.

Forfatter, oversætter og tidligere korrespondent i Moskva, Per Dalgaard, mener at vi skal frygte konflikten med Nordkorea mere end diskussionerne mellem Rusland og USA. (Privatfoto)
Forfatter, oversætter og tidligere korrespondent i Moskva, Per Dalgaard, mener at vi skal frygte konflikten med Nordkorea mere end diskussionerne mellem Rusland og USA. (Privatfoto)
 

Missilangreb skaber vrede
Særligt det amerikanske missilangreb på en syrisk militær-base har bragt russernes vrede frem. Men angrebet  har samtidig styrket Donald Trump.

Annonce:

- Missil-angrebet er jo den første og stort set eneste succes, som Trump har haft siden han blev præsident. Mange i både USA og resten af verden er meget tilfredse med, at han nu banker Assad. Hertil kommer, at Trump også truer Nordkoea. Alle er stort set enige i den skærpede holdning til Nordkorea - bortset fra kineserne.

Alt dette kan anspore Trump til at holde fast i den hårde udenrigspolitiske kurs. Men hvis Putin vitterlig har film-optagelser af Trump sammen med prostituerede på et hotel i Moskva, så bliver han ganske enkelt nødt til at lave en aftale med Putin, fastslår Per Dalgaard.

Det har tidligere været fremme, at den russiske efterretningstjeneste for år tilbage lokkede Donald Trump i en fælde i Moskva. Han blev angiveligt filmet, mens han var sammen med flere russiske prostituerede.

Trump har afvist beskyldningerne, der aldrig har været dokumenteret.

Prestige-tab for Putin
Per Dalgaard hæfter sig samtidig ved, at det vil være et stort prestigetab for Putin, hvis forholdet til Trump bliver voldsomt forværret.

Annonce:

- Man skal huske, at Putin støttede Trump under valgkampen. De russiske medier fik besked på at omtale Trump positivt, så russerne er faktisk meget begejstrede  for den amerikanske præsident lige nu. Det vil ikke være godt for Putins omdømme, hvis båndene mellem ham og Trump ryger.

Det er da også værd at bemærke, at præsident Putin torsdag konstaterede, at tilliden er svækket. Men det er en tillid på det arbejdsniveau-mæssige og militære område, som er ramt.

- Det er interessant, at Putin ikke taler om manglende tillid til personen Donald Trump, siger Per Dalgaard.

Per Dalgaard frygter ikke en ny kold krig, som den der herskede efter 2. Verdenskrigs ophør og i flere årtier efter.

- Det er ikke forholdet mellem USA og Rusland, som vi for alvor skal frygte. Jeg er langt mere bekymret over, hvad der foregår i Nordkorea og hvordan kineserne stiller sig, konkluderer Ruslandseksperten.

 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
AFSLØRINGAFSLØRING
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Troede det var en hund

Troede det var en hund

Troede det var en hund

Troede det var en hund

Troede det var en hund

Annonce:
Inflation er den største ødelægger af almindelige menneskers økonomi
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: