Annonce:
Annonce:

Ruslands Stockholm-ambassadør håner sanktioner: - Vi er skide ligeglade

Vestlige sanktioner bider ikke på Rusland, siger Ruslands ambassadør i Sverige. Faktisk er Rusland ligeglad

Viktor Tatarintsev har været udstationeret som diplomat i Sverige fire gange. Billedet er fra et møde i Østersørådet (CBSS) i 2018 i Stockholm. Her deltog han. Han står som nummer to fra højre i den første række. På billedet er også Danmarks daværende udenrigsminister, Anders Samuelsen. Han er nummer tre fra venstre. Foto: Anders Wiklund/Ritzau Scanpix
Viktor Tatarintsev har været udstationeret som diplomat i Sverige fire gange. Billedet er fra et møde i Østersørådet (CBSS) i 2018 i Stockholm. Her deltog han. Han står som nummer to fra højre i den første række. På billedet er også Danmarks daværende udenrigsminister, Anders Samuelsen. Han er nummer tre fra venstre. Foto: Anders Wiklund/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Politik

Rusland er ikke bekymret for vestlige sanktioner, siger Ruslands ambassadør i Sverige, Viktor Tatarintsev, i et bramfrit sprog til Aftonbladet.

- Undskyld mit sprog, men vi er skide ligeglade med alle deres sanktioner, lyder det fra Tatarintsev.

Russerne har ifølge ambassadøren kendt til vestlige sanktioner i mange år.

- Vi har allerede haft mange sanktioner, og på en måde har det haft en positiv effekt på vores økonomi og landbrug.

- Vi er blevet mere selvforsynende og har været i stand til at øge vores eksport. Vi har ikke italienske eller schweiziske oste. Men vi har lært at lave gode russiske oste ved hjælp af italienske og schweiziske opskrifter, siger han.

Ikke så dårligt
Vesten truer med at indføre omfattende sanktioner mod Rusland, hvis Rusland sender soldater ind over grænsen til Ukraine.

Rusland har over 100.000 soldater opmarcheret ved Ukraine.

Tatarintsev er en erfaren diplomat. Han har været udstationeret i Sverige fire gange, og han taler svensk.

- Nye sanktioner er ikke noget positivt. Men det er ikke så dårligt, som Vesten får det til at lyde, siger han.

Ønsker ikke krig
Ambassadøren beskylder Vesten for ikke at forstå Ruslands mentalitet.

- Jo mere Vesten presser Rusland, jo stærkere bliver Ruslands svar, som han formulerer det.

Diplomaten siger også, at Rusland prøver at undgå, at der kommer krig.

- Det er vor politiske ledelses mest oprigtige ønske. Det sidste, indbyggerne i Rusland ønsker, er krig.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Politiske skandaler har siden 2003 udløst 12 kommissioner
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: