Ryster på hovedet over USA: - Jeg forstår det ikke

New Zealands premierminister har svært ved at begribe, hvorfor USA ikke ændrer våbenlovgivningen

Den newzealandske premierminister langer hårdt ud efter USA og deres våbenlovgivning. Arkivfoto: Nick Perry/AP
Den newzealandske premierminister langer hårdt ud efter USA og deres våbenlovgivning. Arkivfoto: Nick Perry/AP

Da New Zealand i midten af marts blev udsat for et af de værste massedrab i landets historie, gik der ikke længe før landets parlament reagerede og lavede lovgivning for at forhindre, at det nogensinde ville ske igen.

Efter drabene på 51 mennesker i to moskeer i byen Christchurch, hvor der blandt andet blev brugt automatvåben, vedtog parlamentet med premierminister Jacinda Ardern i spidsen nemlig en lov, som forbyder semi-automatiske geværer og automatrifler.

Se også: Verdens højeste bygning lyser op med billede af Jacinda Ardern

New Zealand høstede efterfølgende international ros for at have handlet så resolut, men i USA fastholder man en noget mildere våbenlovgivning på trods af de mange årlige skuddrab i landet.

Og det møder langt fra forståelse hos Trumps newzealandske kollega.

- Australien oplevede en massakre og ændrede sin lovgivning. New Zealand har haft sin oplevelse og ændrede sine love. For at være ærlig, forstår jeg ikke USA, siger hun i et interview med CNN.

Hun understreger, at våben i New Zealand har et praktisk formål, idet jagt er vigtigt i landet.

- Men du kan trække en streg i sandet og sige, at det betyder ikke, at du har brug for militære semi-automatiske våben og automatrifler, siger hun.

Se også: New Zealand forbyder salg af flere våbentyper efter angreb

Vil ekstremisme til livs
Interviewet kommer i forbindelse med, at hun sammen med den franske præsident, Emmanuel Macron, er vært for en samling i Paris, hvor man ønsker verdensledere og ledere af sociale medier at underskrive forpligtelse kaldet 'Christchurch Call', som har til mål at forhindre brugen af sociale medier til terror-formål.

Hun fortæller til CNN, at det ikke handler om at lave reguleringer men om at få firmaerne bag sociale medier til at handle. Hun tilføjer, at Facebook-direktør Mark Zuckerberg har tilkendegivet sin støtte til initiativet.

Ifølge Ardern vil fokus i høj grad være rettet mod 'voldelig ekstremisme', og det vil ikke begrænse ytringsfriheden, siger hun.

I forbindelse med angrebet i Christchurch, sendte gerningsmanden live på sin profil på Facebook, hvormed han delte de mange drab mens de skete.

Se også: Facebook: Video af moské-angreb blev set live af under 200

Efterfølgende har Facebook fjernet halvanden million videoer af angrebet i løbet af de første 24 timer efter, mens 1,2 millioner videoer blev blokeret fra at blive uploadet.

På topmødet, som begynder i Paris onsdag, vil der blandt andet være repræsentanter fra Twitter og Google til stede, ligesom Facebooks vicedirektør Nick Clegg vil deltage. Mark Zuckerberg selv besøgte Macron i sidste uge og vil ikke deltage i mødet.

Foto: Ritzau Scanpix 112 - 17. mar. 2019 - kl. 07:29 Premierminister fik manifest ni minutter før angreb

130 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere