S-profil indrømmer penge-begær: Derfor slipper han for bøvl

- Vi kommer fra en bondekultur, mener RUC-professor i journalistik

Den socialdemokratiske eks-minister Nick Hækkerup. Foto: Socialdemokraterne
Den socialdemokratiske eks-minister Nick Hækkerup. Foto: Socialdemokraterne

Læsere af EKSTRA og Ekstra Bladet kunne i går læse en usædvanlig indrømmelse.

Den socialdemokratiske eks-minister Nick Hækkerup lagde nemlig ikke skjul på, at han med glæde beholdt knap 700.000 kroner i eftervederlag, da han i 2007 forlod posten som borgmester i Hillerød kommune og blev folketingsmedlem.

- Inden i bor der en lille begærlig Nick. Det er dejligt at få lidt ekstra til sig selv og familien, så større menneske er jeg ikke, lod han forstå.

Holst er ikke alene. Flere andre før forsvarsministeren har fået dobbeltløn. Foto: René Schütze Politik Holst i fint selskab - se hvem der også fik dobbeltløn

Dermed traf Nick Hækkerup samme beslutning, som denne sommer har kastet Carl Holst ud i et voldtsomt stormvejr.

Men hvor forsvarsministeren altså kom en tur i vridemaskinen, så er Nick Hækkerup hidtil sluppet langt mere nådigt. Det samme gælder Holger K. Nielsen, der har valgt at beholde sin ministerpension, selvom han stadig sidder i Folketinget.

Se også: Holger K. beholder omstridt ministerpension

Og det er der en god grund til ifølge Mark Ørsten, professor ved RUC og forsker i journalistik.

Ærlige Nick
Det er nemlig til Hækkerups fordel, at han er ærlig.

- Hækkerup sagde lige præcis, det folk tænker om ham. Selv om folket og stemmerne kan blive bitre og vrede, så er der en tendens til, at man kan komme igennem det, hvis man siger undskyld hurtigt, så kan man nemlig også blive tilgivet. Hvis man venter for længe, så risikerer man, at man aldrig slipper ud af den sky.

- Men hvorfor er det, at vi har det så svært ved overforbrug i de nordiske lande?

- Vi kommer fra en bondekultur, hvor vi gør en dyd ud af at spare og være fornuftige. Ikke noget med at rutte med pengene. Og det er en ret dyb mentalitet i de nordiske lande, som kan skabe store mediekriser. Vi har også haft nogle år med økonomisk krise, hvor danskerne er blevet bedt om at spare og spare, og så bliver politikerne selvfølgelig sårbare for ekstra gevinster, når vi andre skal holde igen. siger Ørsten.

- Carl Holst har ikke brudt nogle regler. Men hvorfor er det så, at manden skal grilles?

- Der er flere ting i det. Carl Holst har håndteret situationen ringe, og dels om at befolkningen har et andet syn på det at være politiker, end de fleste politikere selv har.

Holst er ikke alene. Flere andre før forsvarsministeren har fået dobbeltløn. Foto: René Schütze Politik Holst i fint selskab - se hvem der også fik dobbeltløn

- Generelt er det sådan i Norden, at befolkningen føler, at det er noget helligt og ophøjet at være politiker. Vi ser det som et kald, et hverv, en ære så at sige. Noget fornemt og ophøjet som man skal være heldig for at få.

- Men levebrødspolitikerne har det anderledes. De føler, at det er deres ret, nej, at de fortjener pengene for lang og tro tjeneste. De ser det ikke som om, at de tager af kassen, men i stedet ser de det som noget, de har ret til. De skal tjene så mange penge som muligt, siger professoren.

Smalle moralske grænser
Ifølge professoren er der sket et skred i den opfattelse befolkningen har af forbruget af offentlige midler i forhold til levebrødspolitikerne. Mark Ørsten mener, at politikerne har udviklet sig, mens befolkningen fortsat holder sig til den samme klassiske opfattelse af, hvad en politiker må.

- Specielt sager om offentlige midler er vi meget utilfredse med. Der har været mange bilagssager og mange sager, der handler om politikernes private økonomi og offentlige økonomi, og der skal ikke meget til, at man ryger som minister i de nordiske lande, hvis man overtræder nogle meget smalle grænser. Det har Carls Holst så fundet ud af, og så har han været meget dårlig til at svare for sig og langsom til at opfatte, at det her kunne blive et problem, og det underligt, når Venstre har mistet så mange mandater på formandens måde at håndtere disse sager på, siger Mark Østen.

Carl Holst vil for altid blive husket som ham med dobbeltlønnen. (Foto: Jens Dresling)
Carl Holst vil for altid blive husket som ham med dobbeltlønnen. (Foto: Jens Dresling)
 

Det er dog ikke kun moralske overvejelser, der har bragt Holst i fedtefadet.

- I gamle dage i 70'erne og 80'erne var det kun Ekstra Bladet og BT, der jagtede skandaler. Nu gør alle medier det samme, de jagter alle sammen skandalen. Og når der kommer en helt ny regering, så går alle medier alle regeringsmedlemmerne i sømmene.

- Det gør politikerne sårbare til en vis grad, fordi mange af dem, som Carl Holst, er uprøvede politikere, og dem kigges der særligt grundigt efter. Det er de overordnede tendenser, som gør sig gældende i alle de nordiske lande, siger Mark Ørsten.

Se også: Holger K. beholder omstridt ministerpension

- For Carl Holst har jo ret, når han siger, at han følger reglerne, men det her har intet med ret at gøre. Det handler om moral, og så kan man sige, at det slår ekstra hårdt igennem, fordi eftervederlagene er til debat. Politikerne har selv erkendt, at der er et problem, og derfor er det mere legitimt at tage sagen op. Derfor er der ikke så mange steder, man kan løbe hen, og medier kan blive ved med at støve disse sager op, for der er mange, der har fået de her ekstra penge ind under de gamle regler, som selv Statsministeren vil lave om.

Se også: Pind fik også dobbeltløn

Se også: SF-top vil ikke tage stilling til Holger K-pension

1 af 2 
2 af 2 Den socialdemokratiske eks-minister Nick Hækkerup. Foto: Socialdemokraterne
112 kommentarer
Vis kommentarer