S savner dansk handling i Volkswagen-skandale: Regeringen må vågne op

Danskere med Volkswagen i garagen har ret til at få svar på, om der er fusket med bilerne i Danmark, siger Socialdemokraterne, som savner handling fra regeringen i bilskandalen

Der er - ganske forståeligt - ekstra stor opmærksomhed omkring VW-standen på årets motorshow i Frankfurt, der finder sted i disse dage. (Video: AP/redigering: Mikkel Cramon)

11 millioner biler fra Volkswagen er solgt verden over med et program, der fusker med forureningen. Det er uvist, om der også er foregået fusk i Danmark, og nu må regeringen og Volkswagen komme på banen.

Det kræver Socialdemokraternes transportordfører Rasmus Prehn, som savner handling, der kan give danske forbrugere svar.

- Nu må regeringen vågne op og handle. Der må være en miljøminister eller en transportminister, som kan give danskerne besked på, hvad der skal ske, siger Rasmus Prehn til Ekstra Bladet.

- Sandheden skal frem, og der må komme en plan for at håndtere skandalen. Hvis der er foregået snyd i Danmark, så må det jo få konsekvenser, siger han.

Se også: 11 millioner biler solgt med snyde-software

Bøde på 100 milliarder kroner
Ifølge USA's miljøstyrelse, EPA, har den tyske bilfabrik brugt en software, der tillod dieseldrevne biler at forurene voldsomt med miljø- og sundhedsfarlige stoffer, mens de kørte rundt på amerikanske veje.

Men bilerne stoppede straks udledningerne og opførte sig miljømæssigt eksemplarisk, når de blev kaldt til kontrol. EPA truer nu med at idømme Volkswagen en bøde på over 100 milliarder kroner.

Se også: Volkswagen sætter 48 mia. kr. af til skandale - og bliver knust på børsen

Det amerikanske justitsministerium har indledt en efterforskning af Volkswagen, som skal opklare, hvorvidt der er foregået noget kriminelt.

Miljøministeriet i Sydkorea oplyser, at det også vil indlede en undersøgelse af udledningen fra bestemte Volkswagen- og Audi-modeller.

Se også: FDM: VW ikke ene om at lave biler, der er grønnere i tests

EU vidste besked
EU siger, at det er for tidligt at tale om nogen europæisk efterforskning for at få klarlagt, hvorvidt VW har snydt på kontinentet ligesom i USA. Det kan der være en grund til.

Forbundsregeringen i Tyskland samt EU-Kommissionen har længe kendt til, at bilproducenter kunne gøre brug af den form for manipulerende software, som Volkswagen har benyttet i USA.

Det viser et svar fra det tyske transportministerium til partiet De Grønne fra 28. juli, skriver den tyske avis Die Welt.

Se også: Sydkorea indleder egen undersøgelse af Volkswagen-fusk

Kom nu, Volkswagen Danmark
Den danske regering har fortsat hovedet i busken, og samme taktik benytter Volkswagen i Danmark. Socialdemokraterne savner derfor også information fra bilfirmaet.

- Jeg synes også, at Volkswagen i Danmark skylder en forklaring på, hvad der er sket i Danmark. Er der for eksempel sket noget lignende, som vi ser i USA? spørger transportordføreren.

- Det er en omfangsrig skandale, og Volkswagen har rimelig store markedsandele i Danmark, så det er kun rimeligt at efterspørge en udmelding, siger Rasmus Prehn.

Se også: VW "beklager dybt" efter bevidst fusk med en halv mio. biler

'Vi har klokket i det'
Volkswagen har afsat 48,5 milliarder kroner til at dække skandalen i tredje kvartal.

Meddelelsen fik VW-aktier til at falde yderligere 20 procent på fondsbørsen i Frankfurt tirsdag, hvor de faldt 17 procent mandag.

Se også: Hævder bilgigant bruger snydeprogram: Risikerer bøde på 117 milliarder

Volkswagen har 'fuldstændig klokket i det', indrømmede Michael Horn, bilfabrikantens topchef i USA.

I lyset af den kæmpemæssige skandale meddeler den tyske transportminister, Alexander Dobrindt, at han vil sende en fact-finding-mission til VW's hovedkvarter i Wolfsburg for at finde ud af, om der er foregået noget ulovligt.

Se også: Bilgigant beklager skandalesag: Brugte snydeprogram til at narre kunder

Tunge advokat-drenge hevet ind
Den omfattende miljøskandale i Volkswagen, der på få dage er blevet forvandlet fra Tysklands industrielle stolthed til en national skamplet, har fået bilproducenten til at hive det tunge skyts ind.

Volkswagen forbereder sig på en retssag, der kan ende med en bøde på 18 mia. dollar - cirka 120 mia. dollar - og til anledningen har man allieret sig med det amerikanske advokatfirma Kirkland & Ellis LLP.

Tyskland og EU kendte til snydesoftware til biler

Det interessante er, at Kirkland & Ellis LLP også havde opgaven med at forsvare olieselskabet BP, der i 2010 stod bag en af de største miljøskandaler i USA i nyere tid.

Et ødelæggende olieudslip i Den Mexicanske Golf kostede 10 personer livet og enorme miljøskader, og BP blev i juli 2012 beordret til at betale en rekordstor bøde på 18,7 mia. dollar - svarende til 125 mia. kr.

Se også: VW har fusket med 482.000 biler

Skoleret
Den administrerende direktør hos Volkswagen, Martin Winterkorn, kommer onsdag til at stå ret over for bilproducentens bestyrelse for at fortælle sin version af skandalen, der omhandler software, som er fremstillet for at pynte på målinger af Volkswagens dieselbilers forurening.

Ekstra Bladet forsøger at få en kommentar fra regeringen og Volkswagen i Danmark.

1 af 2 Socialdemokraternes transportordfører savner handling fra regeringen i bil-skandale. Polfoto: Jonas Olufson
2 af 2 Volkswagen i kæmpe international skandale. Regeringen er tavs. Foto: VW.
109 kommentarer
Vis kommentarer