Annonce:
Annonce:

S vil stoppe Lundes våde drøm

DF hjælper S: Socialdemokraterne stiller meget skrappe krav til regeringens lovforslag om havbrug

Socialdemokraterne vil sætte en stoppe for Miljøminister Esben Lunde Larsens våde drøm om at bane vejen for havbrug. Foto: Miljø- og Fødevareministeriet
Socialdemokraterne vil sætte en stoppe for Miljøminister Esben Lunde Larsens våde drøm om at bane vejen for havbrug. Foto: Miljø- og Fødevareministeriet
Annonce:
Følg Politik

Socialdemokraterne stiller nu skrappe krav til miljøminister Esben Lunde Larsens lovforslag, der skal bane vejen for de såkaldte havbrug.

Socialdemokraterne har ellers været nølende i sagen, men med deres nye krav, kan de ende med at splitte højrefløjens flertal for lovforslaget med Dansk Folkepartis støtte.

DF har ellers tidligere støttet regeringen på området, men bakker nu op om store dele af Socialdemokraternes nye krav.

Lovforslaget handler om en af Esben Lunde Larsens mærkesager, der skal give plads til flere havbrug, altså fiskeopdræt, hvor man dyrker regnbue-ørreder i store bure ude i havet til fødevarer.

Det er en aldeles lukrativ forretning, som er blevet den næststørste eksportvare i Norge, hvor man dyrker laks.

Erhvervsfiskere raser over Lundes nye pengemaskine

Annonce:

Men lovforslaget har mødt massiv folkelig modstand herhjemme, blandt andet fordi havbrugene i Norge har forårsaget omfattende miljøproblemer og skadet de lokale laksestammer i landet.

Voldsom kritik
- Det er uansvarligt af regeringen at lave et lovforslag, hvor risikoen ligger entydigt på miljø siden.

- Det kan skade vandmiljøet og vores strande, derfor forstår jeg så udmærket den voldsomme kritik, der har været af forslaget, siger Simon Kollerup, fødevareordfører for Socialdemokratiet.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsens (V) lovforslag skal gøre det muligt, at der kan skabes nye fiskeopdræt på havet, mod at den negative miljøpåvirkning kompenseres med opdræt af muslinger og tang.

Afslørede minister: Professor pludselig udelukket fra Borgen

Det skal foregå ved, at virksomhederne selv opretter 'muslingefarme' i havet, der, sagt på dansk, skal 'spise' de flere hundrede tons kvælstof, der risikerer at blive udledt fra havbrugene.

Annonce:

Men mere end 4500 borgere på Djursland har skrevet under på, at de ikke vil have havbrugene, fordi de frygter for forurening.

Flere store miljø-organisationer er også stærkt kritiske over for forslaget, fordi miljø-eksperterne dybest set ikke kender muslingernes kompensationseffekt på åbent hav.

Stram begrænsning
- Vi kræver af regeringen, at man flytter risikoen væk fra miljøet. Det betyder konkret, at vi ønsker en stram begrænsning på, hvor stort et nyt havbrug kan være, siger Simon Kollerup.

- Samtidig kræver vi, at havbrugsejeren skal betale for, at vi ved, at muslingerne virker. Vi ved godt, at det er dyrt og besværligt at måle og veje muslinger, som er i havet, men det er vores krav.

Socialdemokraterne vil heller ikke acceptere risikoen for lakselus, som de beskriver i kravene til lovforslaget. Lakselus har været et stort problem ved havbrug i Norge.

Annonce:

- Derudover vil vi sikre den fiskebestand af vilde laks og ørreder, som er omkring havbrugene. Vi kræver derfor en egentlig nultolerancepolitik over for lakselus, siger Kollerup.

Socialdemokraternes krav

Her er de tre krav til lovforslaget som Socialdemokratiet har præsenteret for regeringen og Dansk Folkeparti.

 

1:      Risikoen væk fra miljøet – til erhvervet

-          Begrænsning på, hvor store nye havbrug og udvidelser af eksisterende havbrug kan være.

-          Miljødimensionering af muslingeopdræt, så der er større chance for en tilstrækkelig effekt.

-          Havbrugsejeren skal 4-5 gange på en opdræts-sæson (april-december) kontrolveje muslingerne.

-           Vejer muslingerne for lidt, skal han reducere sin produktion, vejer de nok, er miljørisikoen håndteret.

2:      Nultolerancepolitik for lakselus

-          Havbrug skal ikke kunne placeres, hvor der er en gennemsnitlig saltholdighed over 2,3% i havet.

-          Havbrug, som ligger i spændet 2,0-2,3%, skal acceptere tæt monitorering for, om der opstår risiko for lakselus problemer

-          Lakselusproblemer skal håndteres med sygdomsbekæmpelse, braklægning eller nødslagtning af fisk.

3:      Forskning i bedre havbrugsteknologier

-         Socialdemokratiet ønsker at prioritere midler til udvikling af bedre teknologier til at mindske produktionen af organisk materiale (fiskefækalier).

Ministeren: Vi vurderer forslagene
Ekstra Bladet har forelagt Socialdemokraternes tre nye krav til lovforslaget for miljøminister Esben Lunde Larsen, og bedt ham kommentere på dem. Ministeren har valgt at svare på mail, men kommenterer kun konkret på lakselus-problematikken:

- Regeringen tager risikoen for lakselus meget seriøst, og der er ingen, der har en interesse i, at vi får problemer med lakselus i den danske havbrugsproduktion. Derfor er det også vigtigt, at vi træffer beslutninger på et oplyst grundlag, svarer ministeren.

- Dette gælder i øvrigt også de øvrige punkter, som Socialdemokraterne fremhæver. Derfor vil vi vurdere forslagene grundigt og tage vores konklusioner med i vores videre drøftelser med ordførerne.

Annonce:

DF: Vi er positive over for kravene
Pia Adelsteen, Dansk Folkepartis miljøordfører har selv stillet nogle af de samme krav til regeringen, som Socialdemokraterne, og er derfor på linie med partiet.

- Umiddelbart, så er jeg positivt indstillet over for det. Jeg har selv nogle ønsker om, at vi får adresseret problematikken omkring lakselusene. Jeg kan godt forstå, hvis folk er bekymrede, siger Adelsteen til Ekstra Bladet.

Hun synes godt, at partierne kan adressere problemerne, når de sidder og laver loven.

- I forhold til kontrolvejning (af muslinger red.), der har jeg selv udtrykt mit ønske over for Miljøministeren om, at der er noget vi skal se på. Så det er jeg egentlig også positiv over for.

I forhold til Socialdemokraternes forslag om forskning i bedre havbrugs-teknologier, svarer hun følgende:

- Det er vel et spørgsmål om midler. Altså kroner og ører. Men jeg er umiddelbart positiv over for de her tre krav eller ønsker fra Socialdemokraterne, siger Adelsteen.

Sagen kort

Mere end 4500 lokale borgere på Djursland har skrevet under på, at de er imod etableringen af havbrugene, fordi de frygter for kystturismen på grund af forureningen fra havbrugene.

To lokale borgmestre er også stærkt kritiske overfor etableringen af havbrugene.

Danmarks Erhvervsfiskerforening, Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Naturfredningsforening vil heller ikke have flere havbrug i danske farvande.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksen er nordisk mester i mørklægning
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: