Annonce:
Annonce:

Så magtfuld bliver vinderen: Bankmanden mod Nationalisten

I dag afgør franskmændene, hvem der skal stå i spidsen for republikken

De to kandidater afgav tidligere på dagen deres stemmer. Hvem mon de stemte på? Video: AP
Annonce:
Følg Politik

Der har været iskold og fjendtlig luft mellem de to franske præsidentkandidater, siden valget blev skudt i gang og senere i aften får en af dem håneretten og nøglerne til præsidentkontoret, når de 47 mio. stemmeberettiget vælgere afgør deres skæbne.   

Herunder kan du se noget nøglefakta om de to kandidater og præsidentembedet:

Emmanuel Jean-Michel Frédéric Macron

Macron med hustruen Brigitte. FOTO: AP
Macron med hustruen Brigitte. FOTO: AP
 

Alder: 39 år

Fødested: Amiens i det nordlige Frankrig

Søn af: Lægen Francoise og neurologi-professoren Jean-Michel Macron.

Nationalitet: Fransk

Karriere:

* Arbejdede som finansinspektør i Frankrigs finansministerium, inden han i 2008 blev ansat i et velbetalt job hos investeringsbanken Rothschild.

* Mellem 2012 og 2014 rådgiver for Frankrigs nuværende præsident, François Hollande.

Annonce:

* I 2014 blev han økonomiminister i Hollandes regering. Dannede i april 2016 bevægelsen "En Marche!" ("Fremad!") og forlod i august samme år regeringen.

* Meddelte i november 2016 sit præsidentkandidatur og fik 24 procent af stemmerne i første valgrunde.

Uddannelse: Har læst henholdsvis statskundskab og offentlig administration ved eliteuniversiteterne Sciences Po og ENA. Har desuden studeret filosofi.

Civilstand: Gift med den 24 år ældre Brigitte Trogneux, der var hans fransklærer. Trogneux har tre børn fra et tidligere ægteskab og syv børnebørn.

Kilder: France24, The Telegraph, en-marche.fr, Ritzau.

Macrons mærkesager

1. Styrke EU ved blandt andet at organisere demokratiske kongresser i samtlige medlemslande, hvor drøftelser af en reform af EU er på dagsordnen

2. Sænke virksomhedsskatten fra 33 til 25 procent.

3. Sikre alle, heriblandt selvstændige, retten til arbejdsløshedsydelser.

4. Skabe skattefordele som kan få flere socialt udsatte ind på arbejdsmarkedet.

5. Gøre forhandlinger om arbejdstid mellem ledere og lønmodtagere mere fleksible på virksomhedsniveau.

6. Indføre værnepligt for alle unge mellem 18 og 21 år.

7. Indsættelse af 10.000 nye politibetjente og gendarmer.

8. Reducere afhængigheden af atomkraft til 50 procent i 2025.

Kilder: AFP, CNN, France24, The Telegraph, en-marche.fr., Le Monde, Ritzau.

Marion Anne Perrine Le Pen

Marien Le Pen med hendes partner Louis Aliot. FOTO: AP
Marien Le Pen med hendes partner Louis Aliot. FOTO: AP

Født: 5. august 1968 i Neuilly-sur-Seine.

Alder: 48 år

Nationalitet: Fransk

Datter af: Jean-Marie Le Pen, tidligere partiformand for Front National, og Pierrette Lalanne.

Karriere:

* Meldte sig som 18-årig ind i farens parti, Front National.

* Arbejdede som advokat fra 1992 til 1998, hvor hun blandt andet repræsenterede illegale indvandrere.

* 1998-2004: Regionsrådsmedlem i Île-de-France, fra 2010 i Nord-Pas-de-Calais.

Annonce:

* 2003-2011: Næstformand for partiet.

* 2004-2009: Medlem af EU-Parlamentet.

* 2008-2011: Byrådsmedlem i Hénin-Beaumont.

* Valgt som formand for Front National første gang i 2011.

* Fik 21,3 procent af stemmerne i præsidentvalgets første runde i april.

Uddannelse: Jurist fra Pantheon-Assas universitetet i Paris.

Civilstand: Er kæreste med Louis Aliot og har tre børn fra et tidligere ægteskab.

Kilde: AFP, Ritzau

Le Pen's mærkesager

1. Opsige Schengenaftalen og genindføre grænsekontrol.

2. Holde en afstemning om Frankrigs EU-medlemskab og erstatte euroen med franc.

3. Trække Frankrig ud af Nato og udvikle et stærkere bånd til Rusland.

4. Begrænse indvandringen til Frankrig med 10.000 personer om året.

5. Afholde en folkeafstemning om at indføre en "fransk først-politik", der skal sikre franskfødte forrang i job- og boligkøen.

6. Beskatte ansættelse af udenlandsk arbejdskraft.

7. Fremme salget af franske varer i Frankrig.

8. Sænke pensionsalderen fra 62 år til 60 år.

Kilder: AFP, CNN, France24, The Telegraph, en-marche.fr., Le Monde, Ritzau

Så magtfuld bliver Macron eller Le Pen

Vinderen af præsidentvalget får nøglerne til Elysee palæet i Paris. (FOTO AP)
Vinderen af præsidentvalget får nøglerne til Elysee palæet i Paris. (FOTO AP)
Herunder kan du se, hvor stor magt den franske præsident har:

* Præsidenten.

Den franske præsident er Frankrigs statsoverhoved, ligesom dronning Margrethe er det i Danmark, og er desuden militærets øverstkommanderende.

Det har siden 2012 været socialisten François Hollande.

Præsidenten fastlægger politikken sammen med landets regering, der på fransk kaldes Conseil des ministres.

Annonce:

Præsidenten vælges fem år ad gangen og kan sidde på posten i to perioder. Den officielle embedsbolig hedder Elysée-palæet og ligger i Paris.

* Premierministeren.

Det er Frankrigs præsident, der udpeger premierministeren, som har til opgave at danne en regering.

Dette sker dog i praksis oftest i samarbejde med præsidenten, der også skal godkende ministrene.

Premierministeren skal godkendes af Nationalforsamlingen. Hvis flertallet her er fra en anden blok end præsidenten, vil premierministeren højst sandsynligt også blive det.

* Conseil des ministres.

Den franske regering ledes af premierministeren.

Der er typisk mellem 30 og 40 medlemmer af regeringen. Ministrene har magten til at bestemme politik. Samtidig er det dem, der kan komme med lovforslag i parlamentet.

Regeringen holder ugentligt et møde under ledelse af præsidenten. De finder som regel sted i embedsboligen Elysée-palæet og har oftest deltagelse af omkring 15 personer.

* Parlamentet.

De to kamre, Nationalforsamlingen og Senatet, udgør tilsammen det franske parlament.

Annonce:

Et flertal fra begge kamre skal stemme for lovforslag fra regeringen, for at de kan træde i kraft.

Nationalforsamlingen er det vigtigste kammer. Medlemmerne, også kendt som les députés, vælges hvert femte år over to valgrunder kort efter præsidentvalget er afsluttet.

I år finder de sted 11. og 18. juni. Der er i øjeblikket 577 députés, og partiet Socialisterne har flertallet.

Medlemmerne af Senatet udvælges af grand électeurs, som er borgmestre og andre lokalpolitikere.

Senatorerne vælges for seks år ad gangen, men der er valg hvert tredje år. Her vælges så halvdelen af de i alt 348 medlemmer. Højrefløjen sidder lige nu på flertallet.

* Partierne.

Fransk politik har typisk været domineret af to fløje.

Hidtil har det franske socialistparti, Parti Socialiste, udgjort kernen i venstrefløjen, mens det konservative parti, Les Républicains, har været det centrale parti på højrefløjen.

De senere år er der dog opstået endnu en fløj af indvandrings- og EU-kritiske partier med Front National i front.

Dette års valg har betydet et opbrud med den traditionelle opdeling, da hverken Macron eller Le Pen kan siges at tilhøre de to fløje.

Kilder: The Telegraph, Ritzau.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Svulster og skandaler trives i tavshed
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: