Sådan har Henrik 'Sjus' Larsen det i dag

Den tidligere erhvervsminister forlod valgfesten efter opsigtsvækkende interviews med den tydeligt berusede politiker

Foto/redigering: Line Jensen

Den socialdemokratiske minister Henrik Sass Larsen druknede valgnederlaget i rigelige mængder fadøl torsdag aften. Efter mærkelige interview forlod han festen.

Den tidligere erhvervs- og vækstminister er formentlig gået lige i brædderne og fået en god nats søvn, for han har været tidligt oppe fredag morgen.

- Henrik har været tidligt oppe igen i dag, og han har det rigtig fint bortset fra det samlede valgresultat, siger Henrik Sass' rådgiver fra tiden i regeringen, Peter Strauss, til Ekstra Bladet fredag morgen.

Umiddelbart lyder det derfor ikke til, at den tidligere minister er ramt af tømmermænd dagen derpå.

Det må siges at være meget fornuftigt, da partitoppen i Danmarks største parti, Socialdemokraterne, lige nu drøfter en mulig ny formand og retning for partiet, efter at Helle Thorning gik af i sin valgtale.

Henrik Sass Larsen er sammen med en række andre topfolk mødtes et hemmeligt sted tidligt fredag morgen for at se på sagen.

Afsløret med promille

Den socialdemokratiske erhvervs- og vækstminister blev afsløret med en lille promille på, da han på direkte tv optrådte med mærkelige svar.

Henrik Sass Larsen var ikke helt så klar i blikket som her, da han torsdag aften var til valgfest. (Arkivfoto: POLFOTO) Dansk politik - 18. jun. 2015 - kl. 23:28 Beruset Henrik Sass forlod valgfest

Den berusede Sass nåede også at give et par svar på Ekstra Bladets spørgsmål, omend de var noget enslydende.

- Jeg mener det samme som Carsten Hansen, lød svaret på alle spørgsmål om Helle Thornings fremtid.

Ifølge Ekstra Bladets reporter på stedet, forsvandt den synligt berusede socialdemokrat ud af en sidedør sammen med sine folk efter de opsigtsvækkende interviews. Han dukkede ikke op igen.

Du kan se DR's interview med Henrik Sass Larsen nedenfor.

Stemningen er høj er på Christiansborg i aften, og vi fangede også erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen, (S), til en kommentar om prognosen, der lige nu viser et rødt nederlag:

Posted by DR Nyheder on Thursday, June 18, 2015

Den skæve optræden fra den tidligere minister har fået folk op af stolene på de sociale medier, hvor der bliver gjort tykt grin med socialdemokratens fremtræden på nationalt tv.

1 af 2 Henrik Sass Larsen var ikke helt så klar i blikket som her, da han torsdag aften var til valgfest. (Arkivfoto: POLFOTO)
2 af 2 Carsten Hansen og Sass Larsen i en hyggelig stund i aftes. (Foto: Polfoto/Mads Nissen)
119 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere